Print this Page

Billig bryllupsrejse til Argentina

Hvorfor tage på bryllupsrejse til Argentina? Fordi uanset hvilken type ferie, I er ude efter, så kan I finde det i Argentina. Argentina har nogle af de mest romantiske hoteller i verden og kombineret med den overvældende natur, imponerende seværdigheder og fascinerende kultur, så er det et af de smukkeste steder at tage på bryllupsrejse.

Argentina: Tango, gauchos, vinmarker og hvalsafari romantisk bryllupsrejse

Argentina er verdens 8. største land. Fyldt med kontraster og ekstremer. Fra Patagonia’s majestætiske og stille gletchere til den farverige og livlige storby Buenos Aires. Argentina ligger mellem Andesbjergene og Atlanterhavet og byder på dramatiske bjerge, skønne strande, frodige regnskove, grønne vinmarker, brusende vandfald, store græssletter og vilde heste og sjældne hvaler. Det er landet med tango og gauchos. I vil have svært ved at opleve bare en brøkdel af alt, hvad Argentina har at byde på, i løbet af 14 dage.

Argentinas meget spændende historie har sat sit præg på landets kultur. Fra Inkaer til spanske kolonister. Hvis I interesserer jer for Argentinas kolonihistorie, så skal I tage til den nordvestlige del af Argentina og besøge byerne Cordoba og Mendoza og området Misiones. Her kan I finde de bedste eksempler på Jesuitters tilstedeværelse i landet med velbevarede ruiner, der giver et fascinerende indblik i hvordan missionærerne leverede og arbejde i landet. Omkring byen Salta i samme område kan I få indblik i Inkaernes kultur og liv. Museet i byen er absolut et besøg værd.

bryllupsrejser til argentina

Er det den oprindelige befolkning og deres kultur, der interesserer jer, så tag sydpå til det fascinerende og barske Tierra del Fuego, hvor Yamana-folket stadig lever. Denne nomadiske fiskestamme lever i barske omgivelser kun iført et simpelt lændeklæde, eller slet ingenting. Tierra del Fuego er ufattelig fascinerende og Yamana-folket understreger de helt særlige og autentiske oplevelser, I får her.

Når I alligevel er så langt sydpå skal I besøge Ushuaia. På grund af sin isolerede beliggenhed har området i mange år tjent som straffekoloni, og det er netop denne afsondrede skønhed, der i dag gør den til et af de mest populære steder at besøge i Argentina. Ushuaia betragtes som verdens sydligste by og er et populært udgangspunkt for krydstogter til Antarktis krydstogter, som tager jer ud til gletchere, isbjerge, pingviner, søløver, hvaler og sæler. I kan også blive i området og tage på kajaksejlads og vandreture.

bryllupsrejser til argentina 2

De fleste rejser til Argentina for at opleve naturen og dyrelivet. Især Pensinsula Valdes og nabobyen Puerto Madryn er et must-see for de naturintereressede. Peninsula Valdes er en temmelig unik klippeformation langs Atlanterhavskysten, der har dannet to naturlige indløb, som giver læ et væld af dyrearter. Især de spektakulære sydlige rethvaler bruger indløbet som hvile-og yngleplads, men I finder også spækhuggere, søelefanter, pingviner og nanduer. Spækhuggerne i området er berømte – for denne flok er den eneste i verden, der har lært at gå på land for at jage søløver. For at få det meste ud af de storslåede naturoplevelser i Peninsula Valdes bør I lægge jeres bryllupsrejse i september til november.

Hovestaden Buenos Aires er en af de mest livlige og smukke storbyer i verden. Her bor 12 millioner indbyggere, så her er et rigeligt med restauranter, museer, seværdigheder, natteliv, parker, markeder og hvad I ellers kunne drømme om at opleve i en pulserende sydamerikansk storby.

brylluprejse til argentina

Buenos Aires blev grundlagt i det 15. århundrede, af de spanske kolonister, der byggede byen op omkring Plaza de Mayo. Her er utrolig meget at udforske, og er I til et livligt natteliv og tango, så kan I sagtens tilbringe en uge af jeres bryllupsrejse i Buenos Aires. Buenos Aires er byen, der aldrig sover, og I finder noget af Sydamerikas bedste museer, kunstgallerier, teatre, restauranter, barer og diskoteker her.

Lidt uden for Buenos Aires ligger Mar del Plata, som tiltrækker millioner af turister hvert år på grund af de fine sandstrande. Her bliver hurtigt fyldt op på stranden i løbet af sommeren, men det er en del af charmen. Det er let at komme rundt med bus, metro og taxaer i byen.

romantisk bryllupsrejse til argentina

Hvor skal I bo på bryllupsrejsen?

Der er mange dejlige hoteller i Argentina. Der er både meget dyre og meget billige hoteller, men prismæssigt ligger de fleste – anbefalelsværdige – hoteller på omkring 5-7.000 kr. for 8 dage.

Bryllupsfeber.dk har her fundet frem til de mest romantiske hoteller til en bryllupsrejse til Argentina, som holder sig inden for rammerne af en billig bryllupsrejse. Vi har udvalgt dem på baggrund af priser, anmeldelser, beliggenhed, services og stjerner.

Nedenstående hoteller kan bookes på Hotels.com. I kan også finde jeres hotel på Booking.com og Lowcostholidays.com – bruger I hotelsøgemaskinerne til at finde jeres hotel, er I garanteret de billigste priser og kan let sammenligne for at få det bedste tilbud.

**Priserne nedenfor er for en enkelt nat og er derfor højere end, hvis I booker flere nætter, hvor I opnår rabat. Den samlede pris kan I se helt nederst på siden.

Park Hyatt Mendoza Hotel, Mendoza

hotel i argentina 1Hvis det er de Argentinske vinmarker, der tiltrækker, så skal I bo i Mendoza-distriktet, som er verdenskendt for sine vine. Intet sted er bedre end det berømte 5-stjernede hotel Park Hyatt Mendoza Hotel, der ligger midt i et af verdens bedste vin-hovedstæder. Hotellet har 186 værelser indrettet i moderne, luksuriøs stil og med fantastisk udsigt over Andesbjergene og vinmarkerne. Naturligvis er her også et spaområde, der tilbyder vin-baserede behandlinger, så I kan lade jer forkæle på bryllupsrejsen. Hotellet tilbyder ture ud til vingårdene, fisketure, ridning, klatring, trekking og rafting.

En overnatning koster 1100 kr. Læs mere om hotellet. 

Dazzler Puerto Madryn, Pensinula Valdes

bryllupsrejserHvis I vil bo nær Pensinula Valdes for en bryllupsrejse med hvaler og søløver, så book jer ind på Dazzler Puerto Madryn. Moderne og lækkert indrettet og med spaområde, restaurant, bar og en skøn tagterrasse, hvor I kan nyde de argentinske solnedgange. Her bor I tæt på centrum og stranden, og hotellet hjælper med at arrangere udflugter til de spændende områder i nærheden. Der er lufthavn kun 5 km. væk, så I kan let komme hertil fra Buenos Aires.

En overnatning koster 1000 kr. Se hotellet her. 

 

Iguazú Jungle Lodge, Misiones

bryllupsrejse til argentina_hotel Iguazú Jungle Lodge ligger omgivet af frodig regnskov i Misiones. I bor kun 10 minutter fra de berømte vandfald, og værelserne er indrettet og placeret, så naturen trænger ind over alt. Et fantastisk resort, hvis I ønsker en storslået jungleoplevelse. Her er swimmingpool, jacuzzi og et udsøgt argentinsk køkken. Hotellets ejere har lagt stor vægt på en afslappet hyggelig stemning.

En overnatning koster 1.500 kr. Læs mere om hotellet. 

 

 

Fierro Hotel, Buenos Aires

romantisk bryllupsrejse argentina_hotelFierro Hotel praler med at give sine gæster god mad og en god nats søvn. Det lille hotel med kun 29 værelser har nemlig ikke bare en Michelin-kok ansat, der tryller med argentinske retter, men også bløde senge med egyptisk bomuld – og lydsikre vinduer, som er nødvendige i det livlige Buenos Aires. Hotellet ligger i et af de mest fashionable kvarterer i Buenos Aires omgivet af små udendørs caféer, grønne fortove, designerbutikker og fantastiske restauranter. Hotellet lægger stor vægt på service, så er I garanteret fuld opmærksomhed under hele opholdet.

En overnatning koster 1100 kr. Se hotellet her. 

 

I kan naturligvis altid opgradere jeres værelse til en luksussuite eller en bedre udsigt uanset hotelvalg, eller I kan vælge et andet hotel, der tiltaler jer mere. Vi anbefaler Lowcostholidays.com, Booking.com og Hotels.com at booke jeres hotel igennem, så I får den billigste pris.

Hvad skal I lave på bryllupsrejsen?

Der er 3.000 km fra nord til syd, så hvis I vil opleve det meste af Argentina, så skal I flyve eller sætte meget tid af til transport. Argentina er et land af modsætninger. Tag nordpå, hvis I vil opleve vandfald, regnskove og se ruiner fra Inkaerne. Mod vest ligger Andesbjergene med isbjerge og gletchere og ikke mindst det kendte vindistrikt Mendoza, og omkring Buenos Aires ligger græssletterne med gouchas og vilde heste. Sydpå finder I hvaler og søelefanter og imponerende naturoplevelser.

I kan vælge, at jeres bryllupsrejse til Argentina skal være en storbyferie i tangoens tegn, at I vil på vinture og bo på vingårde i Mendoza, at I vil på actionferie og dyrke river rafting og dykning, eller måske vil I på skiture.

billig bryllupsrejse til argentina 3

Er det en bryllupsrejse for jer?

Det er svært ikke at forelske sig i Argentina. I kan nemlig få jeres bryllupsrejse lige som I vil have den. Her er så utrolig mange sanseindtryk og imponerende og storslåede naturoplevelser, at det er den helt rigtige destination for en bryllupsrejse, hvis I elsker oplevelser og natur.

Der er strande i Argentina, skønne strande endda. Men hvis I drømmer om afsondrede strande, så er det ikke Argentina, I skal vælge. Strandene er overfyldte og fyldt med liv. Hvis det er en strandferie, I ønsker, så overvej i stedet en bryllupsrejse til Mexico, Bahamas eller Hawaii.

billig bryllupsrejse til argentina

Hvad koster en bryllupsrejse til Argentina?

Flybilletter er fundet ved hjælp af Skyscanner.dk, som gennemsøger de forskellige flyselskabers pris, så I får et hurtigt og let overblik over de billigste flybilletter.

Bestil jeres hotel via hotelsøgemaskinerne, som Booking.com, Lowcostholidays.com og Hotels.com. Søgemaskinerne indkøber hotelværelser til store mængderabatter og får samtidig også direkte besked fra hotellerne, hvis der er tilbud på værelserne. Derfor kan I få et hotelværelse langt billigere gennem hotelsøgemaskinerne end ved at kontakte hotellet direkte selv.

Uanset hvilket hotel, I vælger, så skal I ikke bekymre jer om transport til og fra lufthavnen. Nogle hoteller har gratis transfer, men ellers booker i hoteltransfer via Hoppa.com

Bryllupsrejse til Argentina i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Buenos Aires: 12.000,- (Skyscanner.dk)
Fierro Hotel, 8 nætter: 7.500,-

I alt 19.500 for bryllupsrejse til Buenos Aires for to personer.

Bryllupsrejse til Argentina i 8 nætter for to personer.

Fly t/r for to personer til Trelew: 17.00,- (Skyscanner)
Dazzler Puerto Madryn, 8 nætter: 5.800,-

I kan også vælge at tilbringe et par dage i Buenos Aires og så flyve til Trelew derfra. Det koster ca. 2.300 kr. for jer begge to t/r.

I alt 22.800 for bryllupsrejse til Puerto Madryn for to personer.

 

NB: Vi opdaterer jævnligt priseksemplerne, men kan naturligvis ikke garantere at prisen passer på din afrejsedato. 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/billig-bryllupsrejse-til-argentina/