Print this Page

Billig bryllupsrejse til Filippinerne

I vil elske Filippinerne. En bryllupsrejse til Filippinerne kan gøres utrolig billigt, og samtidig kommer I til at opleve et paradisisk land, hvor turismen endnu ikke har fået sit tag. Holder I jer væk fra danske charterdestinationer er I garanteret en romantisk bryllupsrejse i et af verdens smukkeste og uberørte lande, hvor I vil drømme jer tilbage år efter år.

Filippinerne: Billigt og overdådigt smukt paradis

Filippinerne lyder for mange som et alt for eksotisk sted at rejse hen selv – men faktisk taler alle på Filippinerne flydende engelsk på grund af den tidligere amerikanske tilstedeværelse i landet. I vil blive overrasket, når I møder en gammel dame bærende på sine høns langt inde i junglen, der med stort smil og fornuftigt engelsk kan guide jer videre på jeres tur. Det gør Filippinerne til et meget let land at rejse rundt i selv.

billig bryllupsrejse filippinerne

Udover den utrolig venlige befolkning, som alle uden undtagelse er åbenlyst fascineret af hvide vesterlændinge, finder I også de smukkeste hvide paradisstrande, bjergtagende koralrev, frodige jungler og luksuriøse resorts. Filippinerne er det perfekte sted for en bryllupsrejse! Her er meget få turister, hvilket gør oplevelsen endnu mere fantastisk, for I føler, at I er havnet i en helt anden verden, hvor stress og jag ikke findes.

Hvis I ønsker en billig bryllupsrejse med eventyr, uberørte strande, smilende lokalbefolkning og uforglemmelig natur, så finder I ikke noget andet sted på jorden som Filippinerne.

billig bryllupsrejse filippinerne2

Filippinerne er ikke et primitivt land, men I vil opdage, at så snart I er ude af de store byer, bor befolkningen i små hjemmelavede hytter uden de store bekvemmeligheder. I landsbyerne render okser, geder og høns frit omkring, beskidte børn leger rundt med pinde, rismarkerne pløjes ved hjælp af okser, mens kamphanerne står opstillet i små bure foran husene. Det er en anden verden.

Filippinerne består af 7000 paradisøer, hvoraf 2000 af dem er beboede. Her er derfor rigeligt med steder at besøge på jeres bryllupsrejse. Infrastrukturen er dog ikke så veludbygget på flere af øerne, så hold jer til de store øer, som Cebu, Bohol, Boracay, Negro og Luzon. På de sydlige øer bor den muslimske del af befolkningen, som forsøger at løsrive sig ved hjælp af bombeangreb. Det er derfor et farligt sted for turister at rejse hen, og I bør tage advarslen meget alvorligt. I kan følge med i situationen gennem Udenrigsministeriets rejsevejledninger. I resten af landet er her dog fredeligt og idyllisk, og intet vil forstyrre jeres romantiske bryllupsrejse til verdens smukkeste land.

billig bryllupsrejse filippinerne3

Her er ikke templer som i Thailand, da filippinerne er katolikker, og her er heller ikke et væld af kirker eller museer. Her skal I selv opsøge oplevelserne, som primært består af at besøge de små idylliske landsbyer, snorkle, dykke og tage på ture ud i junglen på knallert.

Det er umuligt at fare vild på Filippinerne på grund af den begrænsede infrastruktur, som gør, at der ikke er et væld af veje at vælge imellem. Alle veje fører hjem igen.

billig bryllupsrejse filippinerne5

For en billig bryllupsrejse til Filippinerne, der er romantisk og afslappende uden det store besvær med at rejse frem og tilbage mellem øerne, anbefaler vi jer at blive på øen Luzon, hvor Manila ligger. Luzon byder på tågeindhyllede bjerge, vidtstrakte sletter og endeløse strande og en befolkning, der er lige så forskellig og unik som landskabet.

Den centrale bjergkæde, Cordillera, løber gennem øen og er bevokset med frodige grønne skove og et spændende dyreliv. Risterrasser pryder landskabet, og viser hvordan mennesker og natur arbejder sammen i en verden af skønhed. Øen er et paradis for eventyrelskere. I finder her et utal af gamle vandrestier perfekt til trekking. Mange af stierne fører til fjerntliggende landsbyer, hvor stammefolk lever afsondret og uden moderne hjælpemidler. Der er endeløse grotter at udforske, muligheder for at whitewater rafte, surfe og ikke mindst solbade på de tomme strande.

billig bryllupsrejse filippinerne4

Hovedstaden Manila i sig selv er også værd at bruge nogle dage på. Den er overfyldt og farverig, fyldt med smukke gamle bygninger, parker, museer, butikker og kirker. Her er rigeligt at se. Manila ligger ved Manila Bay i Det Sydkinesiske Hav, og gennemskæres af Pasig floden. Når I trænger til at komme lidt væk fra byens larm, kan I derfor søge ned ved floden eller til kysten. Manila rummer både det historiske og moderne, det rige og det fattige. Tag en tur ind til den gamle bydel, Intramuros, som under spansk herredømme engang var hovedstaden. Bag muren er her er en velsignet ro, så I kan tage en pause fra den meget larm fra Manilas gader.

Hvilke øer skal I besøge?

Det er let at rejse rundt på Filippinerne, og det er billigt. I kan endda flyve rundt, hvis det skal gå hurtigt. Tag en taxa til banegården eller havnen og book en billet. Fordi alle taler engelsk er det ganske ligetil.

Det er umuligt at nævne alle øer, men nogle af dem, der er værd at besøge på jeres bryllupsrejse er nævnt her. Og dem, der ikke er nævnt, er helt sikkert også fantastiske destinationer for en bryllupsrejse til Filippinerne! Vi kan bare desværre ikke beskrive dem alle.

Boracay Island er et yndet mål for turister på grund af de helt fantastiske hvide sandstrande og det krystalklare vand, som ikke findes mange steder på Filippinerne. Hvor mange af de andre øer er velegnet til snorkling og dyrkling, så er Boracay udover dette også et dejligt sted at bade og svømme. Fordi Boracay har været et turistmål i mange år, så er her rigeligt at lave – parasailing, bananbåde, dykning, snorkling, beachvolley, beach parties og meget mere. Kan I lide at dykke og slappe af på stranden, når er I tilbage igen, så er Boracay et skønt sted – og det er kendt for de fantastiske dykkermuligheder. Her er pakket med turister i højsæsonen, men I kan sagtens leje en knallert og komme lidt væk fra det hele og opleve det autentiske Filippinerne.

Bryllupsrejse til Filippinerne

Palawan er ved at blive populært blandt turister, der har fået øjnene op for det maleriske landskab, men vær dog opmærksom på, at her er ikke er meget at lave – som så mange andre steder på Filippinerne. Palawan er berømt for sine kæmpestore og fascinerende klippeformationer.

Der er særligt 3 områder på Palawan, der er værd at besøge: Coron, El Nido, og Puerto Princesa. Coron er berømt for sine fantastiske dykkermuligheder. Hvis I er til vragdykning, så er dette stedet. Her er lavvandede koralrev og undersøiske huler. El Nido er kendt for sin biodiversitet med mere end tusind forskellige arter, der lever der. Fra forskellige koraller, stimer af fisk, fugle og andre havdyr.

Bryllupsrejse til Filippinerne

Puerto Princesa er nok den mest berømte destination i Palawan, og er et af verdens 8 vidundere. Der er så mange seværdigheder og steder at opleve her. Hvad med St. Paul Subterranean River, som siges at være den længste sejlbare underjordiske flod i hele verden med de mest utrolige stalaktitter og stalagmitter undervejs? Eller hvad med at opleve det berømte Tubbataha Reef, som er et UNESCO World Heritage Site, fordi det huser tusindvis af forskellige marinearter som koraller og andre dyr. Andre seværdigheder er Honda Bay, Sabang Beach og Ugong Rock.

I kommer til Palawan med fly fra Manila eller Cebu. Få inspiration til at komme hertil med www.asiatravelbug.net

Bryllupsrejse til Filippinerne

Hvorfor overhovedet nævne en ø, som er kendt for at have regnvejr og tyfoner det meste af tiden? Fordi Batanes faktisk er så utrolig charmerende, og de turister, der kommer hertil, fortryder det aldrig. Det er bedst at opleve Batanes mellem marts og maj, hvor det ikke regner.

Batanes er ikke den typiske paradisø, som du ellers finder på Filippinerne. Batanes er frodige bakketoppe, stengærder, græssende køer, stråtækte stenhuse og idylliske gammeldags fyrtårne. Det er som at være i det skotske højland flere århundrede tilbage. Der er dagligt fly hertil fra Manila med Pal Express.

Bryllupsrejse til Filippinerne
For mange er Bohol lig med de runde bakketoppe kaldet Chocolate Hills og de små nataber tarsier (som I kun finder i et lillebitte naturreservat på et par m2, hvor de mod deres natur holdes vågne om dagen for at glæde de besøgende). Men Bohol er meget mere end det. Tilbring nogle dage på Panglao Island, hvor særligt Alona Strand er meget populær for sin kridhvide strand og det smukke klare vand. Herfra er der rigtig mange gode dykker- og snorkelture. Her er til gengæld også mange turister, og her kan særligt i højsæsonen blive meget overfyldt. Men det er let at komme væk med bus eller knallert, så I kan når som helst køre vejene tynde, når det bliver for meget. Flyv til Bohol fra Manila med Philippine Airlines.

Cebu er både navnet på øen og på hovedbyen. Her ligger den næstestørste lufthavn (efter Manila) og den travleste havn i hele landet. Den livlige ø har spillet en vigtig rolle i over 200 år og kan byde på hvide sandstrande og historie områder. Fra Cebu kan I let ø-hoppe til Negros, der er kendt for sin rom-produktion, til Bohol og til Siquijor. Det er derfor et rigtig godt udgangspunkt for jer, der gerne vil opleve forskellige øer. I kan flyve til Cebu fra Hong Kong eller Manila.

Det er let at sejle rundt mellem øerne, så lad jer ikke begrænse.

Bryllupsrejse til Fillippinerne

Hvor skal I bo på bryllupsrejsen?

Bryllupsfeber.dk har fundet frem til de mest romantiske hoteller til en bryllupsrejse til Filippinerne, som holder sig inden for rammerne af en billig bryllupsrejse. Vi har kigget på priser, anmeldelser og stjerner og er overbeviste om, at nedenstående er nogle fantastiske bud på en billig, men romantisk bryllupsrejse. Filippinerne er et utrolig billigt land, og I vil opleve at I kan spise og bo på de mest luksuriøse steder uden at det koster jer noget. Så her har I muligheden for virkelig at prøve at bo luksuriøst.

Filippinerne er let at rejse rundt i, så rejs endelig rundt i landet og bo flere steder!

Nedenstående hoteller kan bookes på Hotels.com, men I kan også finde jeres hotel på Booking.com og Lowcostholidays.com – bruger I hotelsøgemaskinerne til at finde jeres hotel, er I garanteret de billigste priser og kan let sammenligne for at få det bedste tilbud. Priserne nedenfor er for en enkelt nat og er derfor højere end, hvis I booker flere nætter.

Hotel Manila, Manila, Luzon

billig bryllupsrejseI må og skal bo på Hotel Manila, hvis I er i Manila. Dette historiske 5-stjernede hotel med 570 overdådige værelser ligger langs Manila-bugten og er det ældste hotel på Filippinerne. Det er bygget i 1909 med hensigt om at være prægtigere end præsidentpaladsen. Det er lykkedes. Når I træder ind, træder I ind i en helt anden verden af luksus, historie og dekadens.  For kun 978 kr. per nat kan I opleve vingesuset.

Læs mere og book jeres overnatninger på Hotels.com

Casa Rica Hotel, Vigan, Luzon

billig bryllupsrejseTag nordpå til den gamle koloniby Vigan, der er en af de ældste byer på Filippinerne og som stadig prydes af hestevogne og brobelagte stræder. Her kan I bo på Casa Rica Hotel for 259 kr. per nat. Det smukke gamle hus er traditionelt indrettet og oser af charme. Med udgangspunkt fra hotellet kan I udforske denne tidskapsel og tage videre ud på ture i det smukke landskab, hvor kun få turister kommer. Vigan er præget af tidligere tiders indflydelse fra mexikanere, spaniere og kinesere og rummer spændende arkitektur.

Find et godt tilbud på overnatning på Casa Rica på Hotels.com

Elysia Beach Resort, Donsol, Luzon

Bryllupsrejse til FilippinerneElysia Beach Resort er ikke noget luksuriøst hotel, hvilket også afspejles i prisen, der er 400 kr. per nat. Til gengæld er her charmerende, afslappende og roligt. De 15 hytter er centreret omkring resortets swimmingpool og I ligger direkte ud til stranden. I kan nemt hoppe på en båd herfra og sejle ud til Whale Shark Interaction Centre, hvor I kan komme i nærkontakt med en af ​​de største, mest mystiske og blide væsener – hvalhajen.

Book en overnatning via Hotels.com

Alona Tropical Beach Resort, Bohol

Billig bryllupsrejse til FilippinerneAlona Tropical Beach Resort er et af de resorts, I bare drømmer om. Forestil jer at vågne op om morgenen og bare kigge ud på en kridhvid sandstrand og palmer, der svajer let i vinden. De lokale kommer om morgenen og fanger søpølser og i takt med at den lille turistby ved Alona Beach vågner, kan I sidde på resortets restaurant direkte ud til strand og hav og nyde jeres friskpressede juice. I bor en lille charmerende hytte, hvor det hele oser langt væk af paradis. I finder ikke den ultimative feriestemning mange andre steder end her!

I booker jeres ferie på Alona Tropical Beach Resort på Hotels.com

Shangri-La’s Boracay Resort and Spa, Boracay

Billig bryllupsrejse til FilippinerneI ankommer til resortet med speedbåd og vil straks mærke den atmosfære og ro, som præger den smukke lille ø. Naturen trænger ind alle steder, og fra jeres værelser kan I høre bølgerne. Her er 219 luksuriøse værelser, spa-område, børneklub, tennisbaner, parasailing, kajak og dykning. Nyd en coakctail på stranden, hæng ud i loungeområdet, nyd en række afslappende massagebehandlinger og slap af på den smukke strand. Hvis luksuriøs paradis er jer, så prøv dette sted.

En overnatning på det luksuriøse hotel koster 3.000 kr og kan bookes på Hotels.com

 

I kan naturligvis altid opgradere jeres værelse til en luksussuite eller en bedre udsigt uanset hotelvalg, eller I kan vælge et andet hotel, der tiltaler jer mere. Vi anbefaler Lowcostholidays.com, Booking.com og Hotels.com at booke jeres hotel igennem, så I får den billigste pris.

Hvad kan I lave på bryllupsrejsen?

Filippinerne er ikke fyldt med templer og kulturelle seværdigheder på samme måde som Thailand er. Oplevelserne bliver ikke serveret for jer på samme måde. Her skal I snarere suge indtrykkene til jer, opleve Filippinernes måde at leve på og bare være til stede. Det er også en god ide at leje en knallert og køre rundt på Filippinerne. På den måde kommer I rundt og ser de små landsbyer. I det hele taget skal I være forberedt på at rejse rundt for at opleve, medmindre I er tilfredse med at nyde sandstrande og de smukke dykkeroplevelser.

Filippinerne er kendt for nogle af de bedste dykkersteder i verden. Koralrevene er fredede flere steder, og I finder noget af det mest vidunderlige liv under bølgerne, som I troede ikke var muligt. Fisk i alle farver svømmer forbi jer i et mylder. I må og skal dykke eller snorkle, hvis I tager til Filippinerne. Vær for resten opmærksom på ikke at bruge kemisk solfilter, hvis I bader, da stofferne ødelægger koralrevene (brug fysisk solfilter i stedet).

Vil I snorkle med hvalhajer, så skal I rejse til Legazpi på hovedøen Luzon. I kan tage et tog fra Manila’s banegård til Legazpi, hvis I ikke har travlt. Fra den lille by Legazpi kan I tage på ture ud i havet, hvor I får lov at opleve disse store, fredelige fisk.

billig bryllupsrejse filippinerne6

Er det en bryllupsrejse for jer?

En bryllupsrejse til Filippinerne er for jer, der drømmer om en eksotisk og paradisisk ferie, der stadig er billig. Hvis I kan lide at være langt væk fra det moderne liv, er til natur og til at opleve lokalbefolkningen, så er Filippinerne det rigtige sted at tage hen på bryllupsrejse. Filippinerne tiltrækker folk fra hele verden, som bosætter sig for at komme langt væk fra civilisationen uden helt at miste forbindelsen til den vestlige verden. I vil derfor finde mange surfere og dykkere fra Europa, som har slået sig ned og åbnet en cafe eller en dykkerskole.

Hvis I foretrækker feriesteder, hvor der er danske guides, vestlige butikker og hvor I ikke er på egen hånd, så er Filippinerne ikke for jer. Dog kan I overveje at tage til Coco Beach, som er et dansk charterferie-resort, der ligger utrolig smukt i en lille jungle, hvorfra I kan tage på små krydstogtture.

Sjovt nok er Filippinerne ikke en oplagt destination for en badeferie. På grund af de mange koralrev kan det være svært at finde et sted at bade. De kridhvide strande appellerer ellers i høj grad til det. Mange mister også lysten til at bade, når først de har set hvor meget liv, der er under vandet. Til gengæld er det helt fantastisk at snorkle her, så hvis I er okay med at badeferien erstattes med snorkelferie, så er I en oplevelse rigere.

Hvad koster en bryllupsrejse til Filippinerne?

Flybilletter er fundet ved hjælp af Skyscanner.dk, som gennemsøger de forskellige flyselskabers pris, så I får et hurtigt og let overblik over de billigste flybilletter.

Bestil jeres hotel via hotelsøgemaskinerne, som Booking.com, Lowcostholidays.com og Hotels.com. Søgemaskinerne indkøber hotelværelser til store mængderabatter og får samtidig også direkte besked fra hotellerne, hvis der er tilbud på værelserne. Derfor kan I få et hotelværelse langt billigere gennem hotelsøgemaskinerne end ved at kontakte hotellet direkte selv.

Uanset hvilket hotel, I vælger, så skal I ikke bekymre jer om transport til og fra lufthavnen. Nogle hoteller har gratis transfer, men ellers booker i hoteltransfer via Hoppa.com

Bryllupsrejse til Manila i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Manila: 10.200,- (Skyscanner.dk)
Hotel Manila, 8 nætter: 7.800,-

I alt for bryllupsrejse til Manila i 8 nætter for to personer: 18.000,-

Bryllupsrejse til Filippinerne i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Manila: 10.200,- (Skyscanner.dk)
Fly t/r for to personer til Bohol: (Philippine Airlines): 1.200,-
Alona Tropical Beach Resort, 8 nætter: 2.700,-

I alt for bryllupsrejse til Filippinerne i 8 nætter for to personer: 14.100,-

 

NB: Vi opdaterer jævnligt priseksemplerne, men kan naturligvis ikke garantere at prisen passer på din afrejsedato. 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/billig-bryllupsrejse-til-filippinerne/