Print this Page

Billig bryllupsrejse til Italien

Få steder i verden blandes historie og kultur med romantik som i Italien. En bryllupsrejse til Italien byder på Roms bugtende gader, møntkast i Trevi-fontænen, serenader og gondoler i Venedigs kanaler, det antikke Italien i Pompeji, og afslapning på den solrige Amalfi-kyst. Få inspiration til en billig bryllupsrejse til Italien

Italien: Romantik og afslapning ved Gardasøen

Uanset om I bor i storbyer, landsbyer eller langs kysten vil I ikke mangle romantiske overnatningsmuligheder på jeres brylluprejse til det smukke Italien.

Italien er et af de mest besøgte lande i verden, især for par på bryllupsrejse. Tag på bryllupsrejse til Italien og oplev landskaber, kultur og charme, der er romantisk på enhver mulig måde. Fra smukke strande og solnedgange, fremragende vine, charmerende dale og romantisk arkitektur. De smalle gader med pastelfarvede huse, de mange udendørs cafeer og den fantastiske mad gør Italien til et af de mest romantiske destinationer for bryllupsrejser.

Billig bryllupsrejse italien

Rom er en af de mest besøgte byer i verden. Byen er ideel til bryllupsrejser og romantiske ferier. De smukke kirker, de romantiske restauranter, de gamle romerske monumenter og de mange smukke udsigter over byen gør det til et af de bedste steder i Italien til en bryllupsrejse. Der er mange smukke smalle gader, blomstrende parker og lækre restauranter i byen, som giver rigelig af muligheder for brudepar at nyde ferien.

Skal det være rigtig romantisk, så skal I tage på bryllupsrejse til Gardasøen. Lyder en kør-selv-ferie ikke som en bryllupsrejse, så har I fået et helt forkert indtryk af kør-selv-ferie. Så snart I sætter jer ind i bilen er I på vej mod eventyrer. I styrer selv farten, I styrer selv ruten, og der er tid til at snakke, tid til at se Europa og tid til at mærke, hvordan I kommer nærmere og nærmere det varme vejr og de smukke italienske landskaber.

I modsætning til på et fly, er der heller ingen bagagebegrænsninger. Der er 1509 km. fra København til Gardasøen. Det vil tage jer ca. 14 timer uden stop. Vi anbefaler dog, at I gør køreturen til en del af jeres bryllupsrejse, og derfor ikke bare skynder jer igennem Europa. Find et romantisk hotel omkring Leipzig og giv jer tid på turen til bare at hygge jer.

Billig bryllupsrejse italien 3

Vil I ikke køre selv, så kan I også flyve hertil. Flyv til Verona og tag derefter toget, der går hver halve time fra lufthavnen til Gardasøen. Find jeres transport fra Verona til Gardasøen her: www.gardaitaly.com

Gardasøen er Italiens største sø, og om sommeren lokker den turister og italienere til med sit klare blå vand. Oliven- og citronlunde pryder landskabet, mens Alperne og Dolomitbjergene nordpå ikke bare gør en billedskøn baggrund, men også giver en let brise, der gør søen fantastisk til sejlads og vandsport.

De smukke omgivelser har inspireret forfattere og kunstnere, med sine gamle charmerende landsbyer og moderne byer. Her finder I nogle af Italiens bedste vinområder, og det lokale køkken byder på hjemmedyrkede citroner, olivenolie og nyfangede ferskvandsfisk.

Bryllupsrejse italien 2

Mange velhavende italienere har sommerhuse omkring søen, og som følge heraf er der et stort udvalg af eksklusive butikker, store luksuspalæer, bred vifte af cafeer og restauranter og en meget overdådig og livlig atmosfære. Her er mange turister i højsæsonen, og træner I til at komme lidt væk fra det hele er der mange muligheder: I kan hoppe på en af de mange små færger, der sejler på kryds og tværs over søen hver dag, I kan nyde windsurfing, I kan tage på vandreture i bjergene, eller I kan udforske de små landsbyer i området.

Tæt ved Gardasøen ligger byen Verona. En meget smuk og romantisk by. Shakespeare var så betaget af byens skønhed, at det er her, at han lod Romeo og Julie finde kærligheden. Ingen andre byer kunne være scenen for denne verdensberømte ulykkelige kærlighed. Verona daterer helt tilbage til romertiden, og her finder I også det bedst bevarede romerske amfiteater samt en række smukke middelalder- og renæssancebygninger.

Hvor skal I bo på bryllupsrejsen?

Tager I bilen til Gardasøen, kan I gøre holdt i nærheden af Leipzig. Hotel Fuerstenhof sætter den perfekte ramme for jeres bryllupsrejse, for selvom I er på bilferie, så skal det stadig være romantisk og mindeværdigt.

Hotelværelser omkring Gardasøen bliver hurtigt booket, så I skal være i god tid.

Bryllupsfeber.dk anbefaler jer disse 3 hoteller, der passer til en billig bryllupsrejse, hvor budgettet ikke må sprænges. Vi har lagt vægt på hoteller, der er romantiske, har god beliggenhed, er egnet til en bryllupsrejse og som har fået rigtig gode anmeldelser af andre gæster.

Nedenstående hoteller kan bookes på Hotels.com. I kan også lede efter hoteller på Booking.com og Lowcostholidays.com – bruger I hotelsøgemaskinerne til at finde jeres hotel, er I garanteret de billigste priser og kan let sammenligne for at få det bedste tilbud.

**Priserne nedenfor er for en enkelt nat og er derfor højere end, hvis I booker flere nætter. Den samlede pris kan I se helt nederst på siden.

Residence Ca’ del Lago

1710948_15_y

Bor I på Residence Ca’ del Lago så er garanteret et af de bedst  hoteller i området. Residence Ca’ del Lago er et lejlighedshotel, hvilket gør det muligt for jer at spare penge ved selv at lave jeres måltider. Hotelgrunden er en gammel olivenplantage, og her absolut malerisk idyllisk. Her er swimmingpool og fællesterrasse med panoramaudsigt over Gardasøen. Hver lejlighed har enten balkon eller privat terrasse, hvor I kan nyde jeres middag eller drinks med uden forstyrrelser.

En overnatning koster 450 kr. Læs mere om hotellet. 

Hotel Nazionale

1641185_15_b
I den sydlige del af Gardasøen ligger Hotel Nazionale, der med sin mondæne arkitektur lyser op og giver en fornemmelse af, at træde ind i et ægte italiensk badehotel. Hotellet er meget moderne indrettet med vægt på, at I skal føle jer afslappede og langt væk fra den meget aktivitet og livlighed udenfor. Der er wellnessafdeling med mulighed for ansigtsbehandlinger og massage.

En overnatning koster 570 kr. Se hotellet her.

 

Palazzina

2542731_17_b (1) Palazzina er ikke nær så luksuriøst indrettet som de to andre hoteller, men her er dog stadig tale om et meget populært hotel med en fantastisk udsigt over gardasøen. Her er både indendørs- og udendørsswimmingpool. Hotellet ligger i en mere rolig del af Gardasøen, hvor her ikke er så mange aktiviteter, til gengæld slipper I for turiststrømmen.

En overnatning koster 860. Hotellet kan bookes på Booking.com

 

 

I kan naturligvis altid opgradere jeres værelse til en luksussuite eller en bedre udsigt uanset hotelvalg, eller I kan vælge et andet hotel, der tiltaler jer mere. Vi anbefaler Lowcostholidays.com, Booking.com og Hotels.com at booke jeres hotel igennem, så I får den billigste pris.

Hvad kan I lave på bryllupsrejsen

For at få så meget ud af jeres bryllupsrejse til Gardasøen, så er det bedst ikke at flytte rundt, men at blive ét sted og udforske derfra. Her er masser af skønne områder at besøge. Hver eneste lille landsby gemmer på en smuk perle – om det så er en kirke, en botanisk have, en olivenlund, et marked osv. I kan tage på bådture, dyrke windsurfing, tage på vinsmagning, tage på sightseeing i Verona, bade i Gardasøen og vandre i de smukke landskaber

Er det en bryllupsrejse for jer?

En bryllupsrejse til Italien passer til alle brudepar. Her er rigeligt at tage sig til, og her er så storslået smukt, at selvom I ikke er til naturoplevelser, vil I stadig stoppe op helt af jer selv et par gange om dagen og bare suge de smukke indtryk til jer.

Gardasøen kan være meget turistet i højsæsonen, men det er en del af charmen.

Billig bryllupsrejse italien 4

Hvad koster en bryllupsrejse til Italien?

Kører I i en ny dieselbil til Gardasøen vil der koste jer ca. 1400 kr. t/r i diesel. I kan finde billige flybilletter på Skyscanner.dk, hvis I hellere vil flyve. I kan flyve til Verona for ca. 4.000 kr. i alt for jer begge t/r.

Bestil jeres hotel via hotelsøgemaskinerne, som Booking.com, Lowcostholidays.com og Hotels.com. Søgemaskinerne indkøber hotelværelser til store mængderabatter og får samtidig også direkte besked fra hotellerne, hvis der er tilbud på værelserne. Derfor kan I få et hotelværelse langt billigere gennem hotelsøgemaskinerne end ved at kontakte hotellet direkte selv.

Uanset hvilket hotel, I vælger, så skal I ikke bekymre jer om transport til og fra lufthavnen. Nogle hoteller har gratis transfer, men ellers booker i hoteltransfer via Hoppa.com

Bryllupsrejse til Italien i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Verona: 4.000,- (Skyscanner.dk)
Residence Ca’ del Lago, 8 nætter: 10.800,-

I alt 14.800 for bryllupsrejse til Italien for to personer

NB: Vi opdaterer jævnligt priseksemplerne, men kan naturligvis ikke garantere at prisen passer på din afrejsedato. 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/billig-bryllupsrejse-til-italien/