Print this Page

Billig bryllupsrejse til Kroatien

Vil i på bryllupsrejse til Kroatien? Så kan I glæde jer til at opleve de tusind øers land: eventyrlig natur, hvide strande, Adriaterhavets skønhed, frisk olivenolie, idylliske bjerglandsbyer og en fornemmelse af, at I er trådt tilbage i en romantisk tidsperiode vil fuldende jeres bryllupsrejse. Kroatien er et billigt land, og her får I let en luksuriøs bryllupsrejse til ingen penge.

Kroatien: Middelalderstemning og hvide strande

Skovklædte bjerge, sandstrande, middelalderbyer, azurblåt hav, uberørte naturområder, fortryllende dyreliv, vandfald og masser af historiske seværdigheder – en bryllupsrejse til Kroatien fører jer til et lille overset paradis i Europa.

billig bryllupsrejse kroatien 2Jeres bryllupsrejse kan gå til en europæisk by omgivet af århundredegamle mure og forter og med alle de moderne butikker, caféliv og museer, der hører til sig til, eller til en lille rolig kystby, hvor I vågner op til udsigten af Adriaterhavet hver morgen. I kan udforske naturreservater og se grævlinge og vildsvin eller I kan kravle rundt på gamle romerske ruiner. Kroatien er et levende stykke historie, og utallige ruiner og gamle slotte venter på jer, men drømmer I om at dase på stranden på jeres bryllupsrejse, så er her også rig mulighed for dette.

Kroatien er et paradis for nudister, så hvis jeres bryllupsrejse ikke inkluderer nøgne fremmede, så skal I lige tjekke reglerne for stranden, inden I lægger jer for godt til rette i det hvide sand. Uanset om I er nudister eller ej, så vil I ikke have svært ved at finde skønne strande at tilbringe dagene på jeres bryllupsrejse.

Kroatien er ved at blive et meget populært rejsemål og med god grund. Her er varmt, her er smukt og her er billigt. Her ligger strandpromenader og milliondyre yachter side om side med gamle idylliske landsbyer med brostensbelagte snoede stræder.

billig bryllupsrejse kroatien 3

I rejser ikke sultne fra Kroatien. Landet er kendt for sin olivenolie og trøfler, og olien kommer i alle varianter og konsistenser. I Kroatien tager man ikke på vinsmagning, men olivenoliesmagning. Tag en tur ud til en gammel olivenplantage og –gård og prøv de mange forskellige varianter. I kan også opleve trøffeljagt, som ledes af sporhunde, særligt trænet til at snuse sig frem til de delikate svampe. Nyd de mange forskellige trøffelretter, som Kroatien kan byde på, og henfald i ren paradisisk tilstand.

Så hvor skal I tage hen i Kroatien? Dalmatien, omkring byen Split, er hvor de mest populære kroatiske øer ligger. Her er meget at se og lave her, og det er også her, at I finder de smukke strande. Dubrovnik ligger i den sydlige del, og I kan sagtens komme hertil på en dagstur, eller I kan tilbringe hele bryllupsrejsen her og have base i Dubrovnik. I kan også tage til det Nordlige Dalmatien, som er mindre populært blandt turister, men som stadig er helt perfekt for en bryllupsrejse.

billig bryllupsrejse kroatien

Hvor skal I bo på bryllupsrejsen?

Hoteller i Kroatien har ikke de samme standarder, som vi er vant til fra andre lande. Mange af hotellerne er lejlighedshoteller, hvor I bor i en mindre lejlighed med tekøkken, så I selv kan lave mad.

Bryllupsfeber.dk har her fundet frem til de mest romantiske hoteller til en billig bryllupsrejse til Kroatien – i Split. Nedenstående hoteller kan bookes på Hotels.com. I kan også finde jeres hotel på Booking.com og Lowcostholidays.com – bruger I hotelsøgemaskinerne til at finde jeres hotel, er I garanteret de billigste priser og kan let sammenligne for at få det bedste tilbud.

**Priserne nedenfor er for en enkelt nat og er derfor højere end, hvis I booker flere nætter. Den samlede pris kan I se helt nederst på siden.

Marmont Hotel, Split

billig bryllupsrejse kroatienDet 4-stjernede Marmont Hotel ligger i den gamle bydel og kun 800 meter til stranden. Med en ægte middelhavsstemning og indretning og faciliteter, der blander det traditionelle, moderne og luksuriøse, er Hotel Marmont et rigtigt godt valg, hvis I vil opleve det autentiske Split uden at gå på kompromis med luksus og bekvemmelighed. Det er et rigtigt godt hotel, hvor I ikke vil savne noget.

En overnatning koster 800 kr. Læs mere om hotellet.

 

 

Hotel Beach Split, Split

billig bryllupsrejse kroatienVil I bo lige ved stranden, så er her kun ét hotel i Split: Hotel Beach Split. Beliggende fuldstændig ude i sandet ligger dette lækre og moderne hotel, der dog betaler prisen for beliggenheden ved at ligge 30 min. fra centrum. I får her en fantastisk udsigt til Adriaterhavet, skønne værelser med meget unik indretning, og masser af mulighed for at slappe af. Det lille smarte familiehotel har den bedste beliggenheden i området, hvor I vågner op til lyden af bølgerne – og langt væk fra de mange andre badende turister.

En overnatning koster 378 kr. Læs mere om hotellet.

Villa Marul, Split

billig bryllupsrejse kroatienDet yndige og meget, meget stemningsfyldte Villa Marul ligger ved byens torv, hvor I er placeret midt i al byens liv og aktiviteter at observere. Villaen består af 3 store og rummelige lejligheder, der er overdådigt og detaljeret indrettet. Her bor I inden for slotsmurerene med kort afstand til strandene. I er tæt på alt, men samtidig er det stilhed, afslapning og nydelse som præger atmosfæren i huset. Det er en lille oase, som I skal være hurtige til at booke. I kan lave mad i lejligheden og dermed spare penge.

Book en overnatning for 1000 kr. via Hotels.com

 

I kan naturligvis altid opgradere jeres værelse til en luksussuite eller en bedre udsigt uanset hotelvalg, eller I kan vælge et andet hotel, der tiltaler jer mere. Vi anbefaler Lowcostholidays.com, Booking.com og Hotels.com at booke jeres hotel igennem, så I får den billigste pris.

Hvad kan I lave på bryllupsrejsen?

Kroatien er ikke kun et interessant land at tage på bryllupsrejse til på grund af sine smukke strande, grønne skovklædte dale, turkisblå hav, og de idylliske middelhavsbyer, der har bevaret deres gamle romantiske atmosfære – Kroatien er også et feriested, som vil begejstre jer med sin varme gæstfrihed, de kulinariske oplevelser, de mange festivaler og spændende seværdigheder.  Her er derfor mere end rigeligt at give sig til, hvis I vil nogle dage væk fra det varme strandsand.

I kan tage en tur til Dubrovnik, der er en lille by beliggende i den sydligste del af Kroatien. De gamle bymure, som blev bygget i middelalderen, lukker jer ind i en helt anden verden. I vil føle, at I er tilbage i tiden samtidig med at den imponerende udsigt til Adriaterhavet vil få jer til at stoppe helt op.

Vender I blikket ind mod byen vil I forelske jer i de små stenhuse, hvor vasketøj og blomstrende altankasser pryder de små stræder. UNESCO har registreret hele byen som fredet kulturarv.

billig bryllupsrejse kroatien 5

Er det en bryllupsrejse for jer?

Tager I på bryllupsrejse til Kroatien kan I få det som I vil. Her er meget romantisk og en ægte middelhavsstemning. I kan lade ferien gå til Split, hvor her er mange andre turister, som søger mod et af Kroatiens bedste strandområder, eller I kan tage dybere ind i landet og nyde den vilde natur og de små landsbyer langt væk fra andre rejsende. Uanset hvor, så er Kroatien meget, meget idyllisk, og her er billigt.

Eneste ulempe kan være, at hotelværelserne ikke altid lever op til de forventninger, I måske har til en romantisk ferie. I skal derfor bruge en del tid på at finde de helt rigtige hoteller.

Hvad koster en bryllupsrejse til Kroatien?

Flybilletter er fundet ved hjælp af Skyscanner.dk, som gennemsøger de forskellige flyselskabers pris, så I får et hurtigt og let overblik over de billigste flybilletter.

Bestil jeres hotel via hotelsøgemaskinerne, som Booking.com, Lowcostholidays.com og Hotels.com. Søgemaskinerne indkøber hotelværelser til store mængderabatter og får samtidig også direkte besked fra hotellerne, hvis der er tilbud på værelserne. Derfor kan I få et hotelværelse langt billigere gennem hotelsøgemaskinerne end ved at kontakte hotellet direkte selv.

Uanset hvilket hotel, I vælger, så skal I ikke bekymre jer om transport til og fra lufthavnen. Nogle hoteller har gratis transfer, men ellers booker i hoteltransfer via Hoppa.com.

Bryllupsrejse til Kroatien i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Split: 2.200,- (Skyscanner.dk)
Marmont Hotel, 8 nætter: 8.000,-

I alt for bryllupsrejse til Kroatien for to personer: 10.200,-

 

NB: Vi opdaterer jævnligt priseksemplerne, men kan naturligvis ikke garantere at prisen passer på din afrejsedato. 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/billig-bryllupsrejse-til-kroatien/