Print this Page

Billig bryllupsrejse til Malaysia

Malaysia er et meget populært land blandt backpackere og brudepar, der nyder godt af den velsmagende mad, de skønne og billige hoteller, de hvide sandstrande, de frodige regnskove, den betagende kultur og den venlige befolkning. En bryllupsrejse til Malaysia kan byde på oplevelser, natur, sandstrande og storbyferie – I vælger selv.

Malaysia: Naturoplevelser og sandstrande

Billig bryllupsrejse til Malaysia Malaysia er en boblende og livlig smeltedigel af nationaliteter og religioner, hvor malajer, indere, kinesere og mange andre etniske grupper har levet sammen i fred og harmoni i generationer og skabt en helt særlig kultur fyldt med farverige festivaler og et lokalkøkken, som alle elsker.

Malaysia ligger i Sydøstasien og strækker sig over Malayahalvøen (også kaldet Vest-Malaysia) og den nordlige del af øen Borneo (Øst-Malaysia). Øst-Malaysia og Vest-Malaysia ligger med 800 km. afstand fra hinanden, og det er ikke kun afstanden, der adskiller de to landsdele. Øst-Malaysia er dækket af regnskove, natur og uopdyrket land og tiltrækker besøgende, der vil udforske junglerne, se orangutanger, opleve vilde stammer og have storslåede naturoplevelser. Vest-Malaysia byder også på naturoplevelser og regnskove, men tiltrækker primært turister med sine hvide sandstrande, templer, pulserende storbyer og eklektiske charme.

Billig bryllupsrejse til Malaysia

Kuala Lumpur er hovedstaden i Malaysia. En livlig by med skyskrabere, sekssporede veje, koloniale bygninger, natmarkeder og masser af grønne områder. Det er også her at I finder nogle af Sydøstasiens største indkøbscentre. Moskeer, templer og lokale markeder står side om side med de moderne højhuse, og selvom I er i en moderne storby, så fylder den malaysiske atmosfære og natur meget. Natur fylder meget i Malaysia – også i hovedstaden. Det er Asiens grønne hovedstad med palmer overalt og hvor aber løber rundt på gaderne og kvælerslanger kryber tværs over de sekssporede veje. Det er en eklektisk og kaotisk blanding, som virker charmerende på de fleste.

Billig bryllupsrejse til Malaysia

Ikke langt fra Kuala Lumpur ligger det populære Elephant Orphanage Sanctuary, som ejes af det Malysisiske Wilflife Society. Det er absolut et besøg værd, hvis I tilbringer nogle dage i Kuala Lumpur. Beliggende inde i midten af en overdådig smuk regnskov ligger elefantreservatet, hvor I kan få lov at hilse på forældreløse elefantunger, som kommer hertil for at blive passet og socialiseret, før de genudsættes i naturen. Centeret arbejder for at redde de asiatiske elefanter, hvis eksistens trues af jagt og indfangning til arbejdskraft, og de mange eksperter på centeret giver et fantastisk indblik i elefanternes natur og adfærd. Se åbningstider på www.wildlife.gov.my

For endnu en speciel Malaysisk naturoplevelse tæt ved Kuala Lumpur skal I besøge Forest Reserve Institute of Malaysia, hvis naturreservatet på 15 km2 er et must-see for alle naturelskere. I kan vælge en række forskellige trekkingture eller nyde regnskoven og dets 15.000 forskellige plantearter oppefra på en Canopy Walk (bemærk at I skal reservere en plads på Canopy Walk-turene en uge i forvejen ved at sende en e-mail til frim_enquiry@frim.gov.my ). Naturreservatet ligger i Kepong, som I kan komme til med taxi fra Kuala Lumpur eller med tog til Kepong Sentral Station (se tider på www.ktmkomuter.com.my) og derefter med taxi.

Billig bryllupsrejse til Malaysia

Vil I se endnu mere regnskov, så tag videre til Taman Negara, som ligger inde i landet. Det er en af de ældste tropiske regnskove i verden. Faktisk 130 millioner år gammel! Regnskoven er fyldt med gamle træer, vandfald, jungleture og gangbroer, og der er en lang række vandrestier i den 4343 km2 store regnskov, som gør det muligt for jer at udforske dens skønhed uden guide. Regnskoven er et paradis for truede dyrearter, såsom den asiatiske elefant, tigre, leoparder og næsehorn.

Vil I have regnskovens atmosfære og skønhed ind under huden og bare slappe af til lyden af aber, papegøjer, vandfald og frøer, så tilbring nogle nætter på det skønne resort Mutiara Taman Negara. Her vågner I op hver morgen til lyden af uberørt regnskov. I kommer billigst og lettest til Taman Negara ved at booke transport fra Kuala Lumpur med Han-Travel.com (bed om transport fremfor en af deres pakketure).

Billig bryllupsrejse til Malaysia

En af de største turistattraktioner i Malaysia er området Cameron Highlands. Dette smukke højland byder på teplantager, små landsbyer, brusende vandfald, frodige dale og bugtende bakker. Temperaturerne holder sig hele året mellem 10 og 21 grader og på grund af områdets høje beliggenhed er her fugtigt om morgenen og aftenen, så sørg for at have tøj med til oplevelsen. Besøgende kommer her for den fredfyldte atmosfære og det storslåede landskab.

Er I rejst på bryllupsrejse til Malaysia for at nyde strandene og bare slappe af, så lad udgangspunktet for jeres ferie være Langkawi. Langkawi er en øgruppe bestående af 99 øer, hvis kridhvide strande, junglebeklædte bakker og imponerende bjergtoppe har gjort øerne til Malaysias mest populære turistområde. De mest populære strande findes på den vestlige del af Langkawi, hvor I også finder nogle af de bedste resorts. Der er flere måder at komme til Langkawi på, når I er landet i Malaysia. Se hvordan I kommer til Langkawi.

Billig bryllupsrejse til Malaysia

For de største naturoplevelse i Malaysia skal I tage til Borneo. Det er her, at I kan opleve den truede orangutang, som de fleste rejser til Malaysia og Borneo for at opleve. Sepilok Orang Utan Rehabilitation har siden 1964 reddet forældreløse orangutanger fra skovhugst og ulovlig jagt. De forældreløse orangutanger oplæres i at klare sig selv og sættes tilbage i naturen, så snart de er klar. Centeret ligger i Kabili-Sepilok Forest Reserve og er en af de største turistattraktioner i Malaysia.

Borneo byder dog ikke kun på fantastisk naturliv og truede dyrearter. Dybt inde i Gunung Mulu National Park ligger de mest spektakulære huler på jorden. I årtusinder har vandet fra bjerget skåret dybe kløfter og dannet et komplekst netværk af huler og gange. Mange af hulerne er stadig uudforskede, men verdens største grottekammer er dog allerede fundet i dette opsigtvækkende underjordiske kompleks. Det siges, at der er plads til 40 Boing 747’ere i grottekammeret, og oplevelsen af at stå derinde er ubeskrivelig.

Billig bryllupsrejse til Malaysia 9

I kan tage på bryllupsrejse til Malaysia hele året. Regnsæsonen i Vest-Malaysia ligger i april-oktober, hvor der oftest er korte tordenbyger om eftermiddagen. Det er derfor ikke noget, der vil påvirke jeres ferie i særlig stor grad. På Borneo er regnsæsonen fra november til februar, og her regner det meget og luften er fugtig.

Udenrigsministeriet advarer om, at der kan være risiko for bortførelser i visse områder, så læs altid den den seneste rejsevejledning fra Udenrigsministeriet.

Hvor skal I bo på bryllupsrejsen?

Malaysia er et populært rejsemål for turister, så her er rigeligt med lækre og romantiske hoteller – og samtidig er Malaysia meget billigt, så I kan sagtens holde en billig bryllupsrejse og samtidig bo på et skønt hotel.

Bryllupsfeber.dk har her fundet de bedste hoteller til jeres bryllupsrejse til Malaysia, som er romantiske og skønne, og samtidig inden for budgettet af en billig bryllupsrejse.

Nedenstående hoteller kan bookes på Hotels.com. I kan også vælge at benytte Booking.com og Lowcostholidays.com. Bruger I hotelsøgemaskinerne til at finde jeres hotel, er I garanteret de billigste priser og kan let sammenligne for at få det bedste tilbud.

**Priserne nedenfor er for en enkelt nat og er derfor højere end, hvis I booker flere nætter, hvor I opnår en rabat. Den samlede pris kan I se helt nederst på siden.

Mutiara Taman Negara

bryllupsrejse til MalaysiaMutiara Taman Negara ligger i verdens ældste regnskov, nationalparken Taman Negara. Tilbring jeres ferie i en af de små romantiske hytter, hvor I vågner op til lyden af cikader, kvidrende fugle og et utal af ukendte lyde, der gør regnskoven så magisk. Jeres eventyr begynder så snart I sætter jer ud på jeres veranda om morgenen. En ny naturoplevelse venter jer hver gang, I slentrer fra hytten og hen til restauranten. Resortet tilbyder naturligvis et væld af ture og aktiviteter i regnskoven.

En overnatning koster 445 kr. på Hotels.com

 

Tunamaya Beach & Spa Resort, Tioman

Bryllupsrejse til MalaysiaTunamaya Beach & Spa Resort ligger på den lille ø Tioman 4 timers kørsel fra Kuala Lumpur. Engang kåret som en af verdens smukkeste øer, og siden da er brudepar da også strømmet til den vidunderlige paradis-ø. Øen er omgivet af koralrev, hvilket gør det til et paradis for dykkere, og på land kan øen prale af jungle og hvide sandstrande. Tunamaya Beach & Spa Resort er et idyllisk og fredfyldt sted for det romantiske par, der bare vil slappe af og nyde hinanden. I vælger selv om I vil bo i en strandhytte eller i en hytte ved regnskoven.

Book en overnatning til 800 kr. på Hotels.com

 

Bon Ton Resort, Langkawi

Bryllupsrejse til Malaysia Bon Ton Resort på Langkawi byder på 8 små villaer i autentisk malaysisk stil og betragtes som et af de bedste resorts på øen, selvom prisen er markant lavere end hvad I ellers vil finde på Langkawi. Frisk frugt står klar i køleskabet, når I vågner om morgenen, og I det hele taget vil personalet gøre alt for at give jer et luksuriøst og personligt ophold. Her er ingen strand, men til gengæld kan I nyde udsigten over lagunen med hejrer, havørne og Mount Mat Cincang foran jer. Nyd verdens smukkeste solnedgang fra restauranten eller baren.

En overnatning kan bookes til 950 kr. Læs mere på Hotels.com.

 

The Majestic Hotel, Kuala Lumpur

Bryllupsrejse til MalaysiaThe Majestic Hotel i Kuala Lumpur er et ikon fra 1930’erne, hvor hotellet var midtpunkt for glamourøse sociale events. Det gamle mondæne hotel oser stadig af kolonitidens elegance og traditioner. Her er 235 værelser indrettet med forførende himmelsenge. Hotellets og landets kolonihistorie ses overalt, selvom i hotellets spa-område, som er holdt i den gamle stil og med servering af afternoon tea. Romantisk udgangspunkt for et ophold i den pulserende storby, hvor gammelt møder nyt.

For kun 640 kr. kan I bo her ved at booke gennem Hotels.com

 

The Village House, Borneo

Ferie til MalaysiaVil I til Borneo og opleve regnskove og orangutaner, så skal I bo her. Det idylliske og romantiske resort har 10 værelser og 2 suiter. I skal derfor være hurtige, hvis I vil bo i så skønne omgivelser, som The Village House kan tilbyde. I træder ind i en afslappet verden og kommer tæt på den malaysiske kultur. Hængekøjer hænger rundt om i de frodige træer, men I kan også nyde tiden i restauranten, baren eller i swimmingpoolen. Resortet kan arrangere en række ture og udflugter for jer i området.

En overnatning koster 160 kr. Se hotellet her.

 

I kan naturligvis altid opgradere jeres værelse til en luksussuite eller en bedre udsigt uanset hotelvalg, eller I kan vælge et andet hotel, der tiltaler jer mere. Vi anbefaler Lowcostholidays.com, Booking.com og Hotels.com at booke jeres hotel igennem, så I får den billigste pris.

Mange hoteller hjælper med transfer fra lufthavnen eller kan guide jer. I kan også booke transfer med Hoppa.com der kører til de fleste resorts og hoteller rundt om i verden.

Hvad skal I lave på bryllupsrejsen?

Malaysia har et landskab, der imponerer uanset hvilken retning, I kigger. Det mest oplagte er naturligvis at udforske alle de vidundere, som Malaysias natur kan diske op med, i form af trekking, canopy tours, kajakture og cykelture. Her er regnskove, floder, bjerge og nationalparker nok til at få hele ferien til at gå.

Kan I lide at dykke, så er det absolut ikke svært at finde nogle storslåede oplevelser i Malaysia. Tag snorkeludstyret frem og hop i vandet, og I vil blive betaget af det underjordiske liv, som Malaysia kan byde på.

Og når I er udmattede af alle de oplevelser, så tilbring nogle dage på de kridhvide sandstrande, hvor det varme krystalblå hav får jer helt ned i tempo.

Billig bryllupsrejse til Malaysia

Er det en bryllupsrejse for jer?

Der er ikke meget, der taler imod en bryllupsrejse eller romantisk ferie til Malaysia. Det skulle udelukkende være, hvis I ikke synes om jungle og det vilde dyreliv, der følger med i den pakke. Men selv i det tilfælde, kan I tage direkte til øer som Tioman og tilbringe hele ferien på den paradisiske ø.

Vejret er skønt, strandene er som fra en film, og landets fascinerende historie og kultur vil forføre jer. Får I trang til at være i en pulserende storby, så vil Kuala Lumpur give jer al det kaos og liv, en hovedstad kan, men samtidig med Malaysias eget twist af regnskov og dyreliv.

Et alternativ til Malaysia er Mexico, Bali og Thailand.

Billig bryllupsrejse til Malaysia

Hvad koster en bryllupsrejse til Malaysia?

Flybilletter er fundet ved hjælp af Skyscanner.dk, som gennemsøger de forskellige flyselskabers pris, så I får et hurtigt og let overblik over de billigste flybilletter.

Bestil jeres hotel via hotelsøgemaskinerne, som Booking.com, Lowcostholidays.com og Hotels.com. Søgemaskinerne indkøber hotelværelser til store mængderabatter og får samtidig også direkte besked fra hotellerne, hvis der er tilbud på værelserne. Derfor kan I få et hotelværelse langt billigere gennem hotelsøgemaskinerne end ved at kontakte hotellet direkte selv.

Uanset hvilket hotel, I vælger, så skal I ikke bekymre jer om transport til og fra lufthavnen. Nogle hoteller har gratis transfer, men ellers booker i hoteltransfer via hoppa.com

Bryllupsrejse til Malaysia i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Kuala Lumpur: 8.600,- (Skyscanner)
Mutiara Taman Negara, 8 nætter: 3.560,-

I alt for bryllupsrejse til Malaysia for to personer: 12.160

Bryllupsrejse til Borneo i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Kota Kinabalu: 10.400,- (Skyscanner)
The Village House, 8 nætter: 1.296,-

I alt for bryllupsrejse til Borneo for to personer: 11.696

 

NB: Vi opdaterer jævnligt priseksemplerne, men kan naturligvis ikke garantere at prisen passer på din afrejsedato. 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/billig-bryllupsrejse-til-malaysia/