Print this Page

Billig bryllupsrejse til Malta

Malta ligger i midten af Middelhavet mellem Sicilien og Nordafrika. En bryllupsrejse til Malta kan let gøres billig uden at I giver afkald på nogle af de traditionelle elementer af en bryllupsrejse. Malta er gennemsyret af historie, det smukkeste azurblå hav, behageligt klima og masser af ting I kan lave.

Malta: Korsriddernes hellige ø

Maltas natur og arkitektur er en slående kulisse til det dybe blå vand, som er kendt for sine fantastiske koralrev. Udforsk den smukke hovedstad Valletta, middelalderfæstningsbyen Mdina og de mange forhistoriske ruiner, eller oplev noget af det bedste dykning i Middelhavet.

bryllupsrejse til malta Malta er et oplagt sted for par, der vil på bryllupsrejse i Europa, men som stadig søger varme, strand og saltvand kombineret med engelsktalende lokale.

I vælger selv hvilken type bryllupsrejse, Malta skal være. I kan vælge at tilbringe hele bryllupsrejsen på de få, men smukke strande og nyde det skønne varme Middelhav. Malta har strande for enhver smag, uanset om I er windsurfere eller er solbadere. I kan vælge mellem hvide sandstrande, røde sandstrande, klipper, blå laguner og endda små afsondrede bugte. Nogle af de smukke strande og klippefyldte kyster ligger afsides og kan være svære at finde, men til gengæld har I dem helt for jer sig selv. Mere romantisk kan det ikke blive.

Hvad med en sejltur til den tidligere piratø Comino, hvor I kan bade i det ultimative azurblå vand i den fantastiske Blue Lagoon? Comino er et paradis for snorklere, dykkere, windsurfere og vandrere. Øen er kun 3,5 km2, bilfri og bortset fra én hotel, næsten ubeboet. På grund af sin placering var Comino et godt sted for pirater i middelalderen. Overalt langs Maltas kyster kan I nyde vandsport som windsurfing, jetski, vandski og parakiting.

bryllupsrejse til malta

Bliver I trætte af at dykke og snorkle på jeres bryllupsrejse, så er her rigeligt at se og udforske. Her er UNESCO-fredede områder, middelalderkirker og muligheder for at dyrke vandsport, klatring og cykling. Vil I besøge Hypogeum, som er et spektakulært underjordisk tempel, så skal I booke rundvisning en måned i forvejen – kun 80 gæster om dagen er nemlig tilladt: www.heritagemalta.org/book-buy/

I kan også tage forbi lystbådehavnene og suge atmosfæren til jer. Udforsk Mdina, den ”tavse by”. Mdina er mere end 4000 år gammel og er noget af det mest romantiske at besøge om aftenen, hvor lamper lyser den gamle by op. Det er en utrolig fascinerende by at besøge med dens tidløse atmosfære og de mange kulturelle og religiøse seværdigheder. Det var her, at Maltas adelige familier boede, og I vil finde at de stille stræder fører jer til de mest imponerende paladser. Her er en fabelagtig udsigt, små butikker, cafeer og restauranter.

bryllupsrejse til malta

Hvor skal I bo på bryllupsrejsen

Bryllupsfeber.dk har her fundet frem til de mest romantiske hoteller til en billig bryllupsrejse i Malta. Vi har taget udgangspunkt i beliggenhed, anmeldelser, faciliteter, stjerner og pris, som matcher en skøn bryllupsrejse.

Nedenstående hoteller kan bookes på Hotels.com. I kan også finde jeres hotel på Booking.com og Lowcostholidays.com – bruger I hotelsøgemaskinerne til at finde jeres hotel, er I garanteret de billigste priser og kan let sammenligne for at få det bedste tilbud.

**Priserne nedenfor er for en enkelt nat og er derfor højere end, hvis I booker flere nætter, hvor I opnår rabat per nat. Den samlede pris kan I se helt nederst på siden.

De fleste turister vælger at bo i San Julian. Det er også her, at Maltas eneste diskoteksgade ligger, så her er meget liv og larm fra kl. 21 til næste morgen. Hvis I værdsætter jeres nattesøvn, så skal I ikke bo i San Julian.

Seabank All Inclusive Resort, Mellieha

bryllupsrejse til maltaVil I gerne bo tæt på de bedste strandområder på Malta, så skal I bo i Mellieha. Seabank All Inclusive Resort ligger kun 30 meter væk fra Middelhavets klare blå vand og en dejlig sandstrand. Hotellet er all-inclusive med 6 restauranter, 3 barer, swimmingpool, masser af aktiviteter og 492 værelser. Her er endda spaområde, hvor I kan få en række forskellige behandlinger, hvis I vil forkæle hinanden på bryllupsrejsen.

En overnatning koster 700 kr. Læs mere. 

 

 

Il Girna Residence, Gozo

bryllupsrejse til malta Il Girna Residence ligger på den afslappede og meget autentiske lille ø Gozo. Det er sådan Malta så ud, før de mange turisthoteller skød op. Fra Gozo kan I på 20 min. sejle ind til Malta og se alle seværdighederne og om aftenen vende tilbage og slappe af med de lokale. Hotellet er et af de bedst anmeldte hoteller på Malta. Det lille hotel med kun 10 værelser er charmerende, simpelt og rustikt. Det ligger tæt ved kysten med udsigt over de åbne landskaber.

En overnatning koster 350 kr. Læs mere.

 

I kan naturligvis altid opgradere jeres værelse til en luksussuite eller en bedre udsigt uanset hotelvalg, eller I kan vælge et andet hotel, der tiltaler jer mere. Vi anbefaler Lowcostholidays.com, Booking.com og Hotels.com at booke jeres hotel igennem, så I får den billigste pris.

Hvad kan I lave på bryllupsrejsen?

bryllupsrejse til malta

Denne bryllupsrejse vil forkæle og friste jeres smagsløg med øens lækre lokale retter og de atmosfæriske restauranter. For en virkelig romantisk oplevelse på jeres bryllupsrejse, kan I leje en kok for en aftenen og nyde en intim middag på en af de smukke strande.

Eller hvad med at opleve den ultimative afsondrede romantik ved at stikke af ud på det åbne krystalblå hav og opleve de stille bugter og blå laguner fra jeres helt egen båd? Malta er et mekka for sejlsport og I finder en række havne, der har alt fra de små lystbåde til kæmpestore yachts. Her er mange muligheder for at leje en båd.

I må heller ikke snyde jer selv for nogle af de bedste dykkeroplevelser, som Europa kan byde på.

bryllupsrejse til malta

Er det en bryllupsrejse for jer?

Malta er en ø (med flere mindre øer tilknyttet), så har I tendens til ø-kuller, så er dette måske ikke en bryllupsrejse for jer. Her er dog langt flere ting at se og lave end på mange andre populære feriedestinationer, så I skal ikke sige nej lige med det samme. Her kan I virkelig kombinere badeferie med kulturelle aktiviteter, cafeliv, vandsport og bare afslappende nydelse af den smukke middelhavsnatur.

Malta er meget turistet, så har I brug for at komme lidt væk fra larm og gøgl, så tag til øen Gozo, som ikke er blevet overrendt af turister i samme grad.

Her er ikke særlig meget natur, så hvis I elsker at gå ture og vandre, så er Mallorca eller Kroatien måske bedre for jer.

bryllupsrejse til malta

Hvad koster en bryllupsrejse til Malta?

Flybilletter er fundet ved hjælp af Skyscanner.dk, som gennemsøger de forskellige flyselskabers pris, så I får et hurtigt og let overblik over de billigste flybilletter.

Bestil jeres hotel via hotelsøgemaskinerne, som Booking.com, Lowcostholidays.com og Hotels.com. Søgemaskinerne indkøber hotelværelser til store mængderabatter og får samtidig også direkte besked fra hotellerne, hvis der er tilbud på værelserne. Derfor kan I få et hotelværelse langt billigere gennem hotelsøgemaskinerne end ved at kontakte hotellet direkte selv.

Uanset hvilket hotel, I vælger, så skal I ikke bekymre jer om transport til og fra lufthavnen. Nogle hoteller har gratis transfer, men ellers booker i hoteltransfer via Hoppa.com

Bryllupsrejse til Malta i 8 nætter for to personer

Fly t/r for to personer til Luqa Malta: 2.500,- (fundet med Skyscanner.dk)
Il Girna Residence, 8 nætter: 3.800,-

I alt 7.300 for bryllupsrejse til Malta for to personer.

 

NB: Vi opdaterer jævnligt priseksemplerne, men kan naturligvis ikke garantere at prisen passer på din afrejsedato. 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/billig-bryllupsrejse-til-malta/