Print this Page

Top 10 bryllupsrejser

Bryllupsrejser kommer i alle former og prislejer. Bryllupsrejser kan være alt fra en badeferie, en safaritur eller en skitur. Nedenstående liste er de 10 mest populære destinationer for bryllupsrejser – og de dækker alt fra solrige strande til roadtrips.

Find inspiration til jeres helt personlige og unikke bryllupsrejse fra nogle af disse populære rejsemål.

bryllupsrejse til mexico

1. Mexicos hvide sandstrande

Mexico er hvide strande, jungler, pyramider og vilde dykkeroplevelser.

De fleste, som rejser til Mexico, vælger at tage på bryllupsrejse til Acapulco. Acapulco er et af verdens mest romantiske og livlige steder, og bugten regnes for en af ​​de tre smukkeste i verden. Det fantastiske vejr tiltaler også de fleste, for der er flere solrige dage her end andre steder i Mexico.

Acapulco er en af Mexicos største byer, så I er garanteret masser af liv og aktiviteter nat og dag. Sandstrandene og den smukke tropiske natur omgiver dig, hvorend du kigger, hvilket måske er grunden til at legendariske filmstjerner som Elizabeth Taylor, Lana Turner og Ava Gardner valgte at blive gift her.

Andre populære steder i Mexico er Playa Del Carmen og Puerto Aventuras.

Få inspiration til jeres bryllupsrejse til Mexico

bryllupsrejse til maldiverne

2. Maldiverne – luksus i paradis

Maldiverne er lig med luksuriøs afslapning. Når først I befinder jer på Maldiverne, mister I al fornemmelse af hvad klokken er, hvad dag det er, og om der er en verden udenfor Maldiverne. Oplev gourmetrestauranter, spektakulær dykning og de ​​mest fortryllende solnedgange over det indiske ocean. Og hvis den fantastiske udsigt fra stranden ikke er nok, kan I kaste jer ud i et væld af vandsport.

Maldiverne er et perfekt sted, hvis I kan lide at snorkle eller dykke, og den bedste tid til at svømme med djævlerokker er mellem juni og oktober. Mange af øerne er omgivet af vidunderlige koralrev, med fantastisk undersøisk liv kun få meter fra strandkanten.

I finder både bittesmå strandhoteller og store all-inclusive resorts på Maldiverne.

Det kommer ikke bag på nogen, at Maldiverne er en af de mest populære destinationer for bryllupsrejser – romantiske middage med levende lys under stjerneklar himmel, afsondrede strande, palmer, spa, private bungalower og et storslået koralrev. Det perfekte sted for en bryllupsrejse.

Få inspiration til bryllupsrejse til Maldiverne i prisleje fra 25.000 kr og opefter (2 personer, inkl. fly og hotel)

bryllupsrejse seychellerne

3. Seychellerne – actionfyldt barfodsluksus

Seychellerne er et populært sted for bryllupsrejser året rundt. Det tropiske klima og den lette havbrise giver strandene og regnskovene den rette temperatur på 25-32 grader.

Seychellerne er særligt populært som bryllupsrejse for par, der kan lide at fiske. Seychellerne er nemlig kendt som et fantastisk sted at fange de helt store fisk, som hajer, sejlfisk og marlin.

De fleste brudepar tager til øen Mahe, som betragtes som et oplagt sted for bryllupsrejser, hvor der er rig mulighed for at nyde naturen og de smukke strande. Der er rig mulighed på øen for at vandre gennem regnskove og nyde udsigten over havet fra de stejle bjerge.

Mahe har et spændende natteliv med gode restauranter, udendørs natklubber og kasinoer.

Den næststørste ø, Praslin har også hoteller og resorts, der appellerer til nygifte på bryllupsrejse. Der er flere pragtfulde sandstrande samt store områder af tropiske skove – I finder eksempelvis et UNESCO naturreservat her på øen.

Få inspiration til bryllupsrejse til Seychellerne.

bryllupsrejse til sydafrika

4. Sydafrika – The big 5

Uanset om I tager på bryllupsrejse til Sydafrika for at nyde vinen eller se “The big five”, så er I garanteret at opleve meget mere end I kan drømme om.

Sydafrika er ved at blive et populært rejsemål, og det er let at forstå: frodige bjerge, strudser på vilde græsarealer, maleriske landsbyer, abefyldte skove, øde sandstrande og fristende vinmarker og -gårde. Så er der selvfølgelig også mulighed for at opleve løver (og giraffer, elefanter og krokodiller).

Sydafrikas fantastiske landskaber, dyrelivet, og de uberørte strande gør det til et populært sted for bryllupsrejser. Sydafrika er desuden kendt for de smukke vinregioner, og de fleste vingårde byder velkommen indenfor. Er det lige noget for jer, så lad bryllupsrejsen gå til Fairview, hvor romantiske haver,

Mange brudepar vælger også Sydafrika på grund af safariturene. Kruger National Park – den mest berømte af de mange lokale naturreservater – tilbyder private luksusindkvarteringer, hvor I udfylder tiden mellem safariturene med massage og spabehandlinger. I kan også tage til Cape Town og svømme med de berømte store hvide hajer.

Selvom Sydafrika har mange smukke strande, så planlæg jeres badeferie nøje – hold svømmeturene til det Indiske Ocean på østkysten. Stikker I fødderne i Atlanterhavet på den anden side, vil I fryse.

Se hvad det koster at tage på bryllupsrejse til Sydafrika

romantisk bryllupsrejse til Bahamas

5. Caribien – calypso og reggae

Caribien dækker over et stort område, så at sætte alle disse øer i én kategori er lidt svært. De fleste brudepar, der tager på bryllupsrejse til Caribien, tager dog på krydstogt og kommer derfor vidt rundt i det Caribiske hav. På et krydstogt kommer I til at opleve et større område af Caribien og får besøgt de mange eksotiske øer og lande, som Caribien byder på. Fordele ved et krydstog er, at I ikke skal bekymre jer om noget, men kan fokusere udelukkende på at nyde hinanden og lade skibets kaptajn føre jer til nye eventyr i løbet af natten.

Vil I opleve Caribien uden et krydstogt, så er Tobago eller Barbados måske lige jer. Barbados har bevaret meget fra den britiske kolonisering: de lokale drikker afternoon tea, kører i venstre side, og cricket er deres yndlingssport. Barbados er til jer, der drømmer om at tage på bryllupsrejse til et tropisk England. Det er dog også et meget festligt sted, så hvis er til en mere afslappet og rolig bryllupsrejse, så er Tobago mere jer.  Tobago er palmer og hvide strande. Det er calypso, karnival og fantastisk natur.

Få inspiration til en billig bryllupsrejse til Caribien

billig bryllupsrejse filippinerne

6. Filippinerne – uopdaget paradis

Filippinerne er et af de mere uopdagede rejsemål, selvom det er ved at blive et populært rejsemål for danskere på ferie.

Hvis I drømmer om en eksotisk ferie med bountry strande, palmer, jungler, luksuriøse resorts og dykning i verdensklasse – og hvor befolkningen taler engelsk og al skiltning er på engelsk, så er Filippinerne det rette sted for jeres bryllupsrejse.

Filippinerne er et ø-rige med vidt forskellige muligheder og tilbud, afhængig af hvad I er til, men uanset hvilken ø, I tager til, vil I blive mødt af den vildeste skønhed, som kun Paradis kan måle sig med. Da Filippinerne endnu ikke er et turistet land, må I forberede jer på at infrastrukturen ikke er som i mange andre lande. Til gengæld kan I nyde en bryllupsrejse i et land, hvor alting er utrolig billigt.

En bryllupsrejse til Filippinerne kan gøres meget billigt. Få inspiration til en billig bryllupsrejse til Filippinerne.

Billig bryllupsrejse italien 3

7. Italien – sydlandsk romantik

Italien og Frankrig er populære valg, når brudepar skal på bryllupsrejse i Europa, og særlig Italien passer perfekt på beskrivelsen af romantisk bryllupsrejse. Der er så mange skønne steder i Italien, der er skræddersyet til en romantisk ferie, at I ikke kan kan vælge forkert.

Tåge-dækkede grønne bakker med cypresser og smukke gamle stengårde. Disse steder findes ikke kun på film, det er Italien.  Italiensk mad er fantastisk (og billig), vinen er legendarisk, og der er ikke noget som at dele et stille øjeblik med din elskede på en brostensbelagt piazza – med en gelato eller espresso.

Amalfikysten er et perfekt sted for en bryllupsrejse. Hvem elsker ikke tanken om solbeskinnede strande og pastelfarvede huse spredt ud over bjergskråninger?

bryllupsrejse usa

8. USA – ultimativ frihed på landevejene

Der er ikke noget som den åbne landevej, der giver en stærk følelse af frihed – og der er ingen steder som USA at tage på roadtrip. Hvis I ønsker en bryllupsrejse, der er lidt anderledes, men som alligevel byder på de traditionelle elementer fra en bryllupsrejse, så er et roadtrip til USA måske noget for jer.

I kan tilpasse jeres bryllupsrejse ligesom I vil. Ønsker I strande og vin, så er vestkysten oplagt. Hvis I ønsker en musikalsk inspirereret tur, så kør rundt i sydstaterne.

Den mest populære rute for bryllupsrejser er fra San Francisco til Los Angeles. Og ikke uden grund. Det er en nem og ikke særlig lang køretur med udgangspunkt i to meget fascinerende byer. I bestemmer selv hvor lang tid turen skal tage, ved at tage afstikkere fra ruten.

Det ultimative amerikanske roadtrip er fra kyst til kyst, fra øst til vest. Her kommer I til at opleve fantastiske landskaber og vidt forskellige kulturer. Sådan en bryllupsrejse kræver dog mindst en måned, for at det ikke blot skal være et spørgsmål om at køre fra A til B.

Læs mere om vores forslag til et road trip i USA som billig bryllupsrejse.

billig bryllupsrejse bali 1

9. Bali – østerlandsk romantik

I århundreder har Bali været kendt som en eksotisk oase med nogle af verdens bedste strande og smukke frodige omgivelser.

Balinesere praktiserer en blanding af buddhisme, hinduisme og animisme, hvilket ses hvorend I bevæger jer i form af tusindvis af naturskønne templer. Tempelfestivaler forekommer hyppigt og tilsyneladende uden varsel, hvor landsbyboere danser gennem gaderne i farverige dragter til lyden af trommespil.

Med farvestrålende solnedgange over havet og kilometre af hvide sandstrande, kan Bali være det ideelle mål for en bryllupsrejse – hvis I vælger det rigtige sted. Flere steder på øen tiltrækker turister i en sådan grad, at I kunne befinde jer i hvilket som helst kaotisk turistfælde.

Nygifte par på jagt efter en rolig og intim ferie, bør se nærmere på Taman Nasional Bali Barat, et statsejet naturområde, der dækker det meste af den nordøstlige del af øen og hvor der kun er en håndfuld af hoteller. I kan også tage nordpå til nogle af de søvnige badebyer, såsom Lovina. Par på udkig efter eventyr på ferien skal tage til bjerglandsbyer som Bedungul eller Batur og have disse byer som base for at udforske Balis vulkaner og bjergsøer.

Se vores forslag til en bryllupsrejse til Bali

 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/populaere-bryllupsrejser/