↑ Return to Tips til bryllupsrejsen

Print this Page

De bedste bryllupsrejser året rundt

Hvornår er det bedste sted at tage på bryllupsrejse? I har planlagt det perfekte bryllup men hvor skal I tage hen for at bryllupsrejsen også bliver perfekt? Hvis I udelukkende holder jer til de glitrende feriekataloger og ikke tager forbehold for årstiden, kan I risikere bryllupsrejser, der uundgåeligt vil ende i orkan eller forfrysninger, fordi det bare ikke var det rigtige tidspunkt at rejse.

Mange tropiske lande er skønne og vidunderlige om vinteren, men om sommeren er der orkan- og regnsæson, så selvom beskrivelsen af destinationen lyder helt perfekt, så undersøg lige om det nu også er det perfekte tidspunkt at rejse.

Nogle destinationer er mere populære end andre visse måneder. Brug altid hotelsøgemaskinerne for at få det bedste tilbud på jeres hotel, uanset måned. Vi kan anbefale Hotels.com, Lowcostholidays.com og Booking.com

Her får I vores bud på det bedste destinationer for bryllupsrejsen året rundt.

Bedste feriesteder i januar

Europa

Europa er generelt et temmelig koldt sted at holde bryllupsrejse i januar. Men Europa rækker længere end du lige tror – nemlig helt til Lanzarote. Spanske Lanzarote er en del af de Kanariske øer og ligger kun 100 km. fra Afrikas kyst. Temperaturen ligger på omkring 21 grader, og her regner ikke nær så meget som på de andre Kanariske øer. Hvis I tager på bryllupsrejse i januar til Lanzarote, så er I garanteret solskin. Øen byder på helt fantastiske strande, smuk natur, spændende vulkanlandskab og skønne hoteller.

Tjek hoteller på Hotels.com 

Asien

Det regner mange steder i Asien i januar, hvilket også gør rejserne billigere. Og regnperiode behøver ikke betyde, at det regner hver eneste dag. Vil I dog gerne være garanteret godt vejr, så er Vietnam og Thailand gode bude på den perfekte bryllupsrejse i januar.

I januar er det gode og tørre vejr ved at vende tilbage i Vietnam. Temperaturerne er bedst i den sydlige del på dette tidspunkt (det kan være lidt køligt i nord), så hold jer til den sydlige del, hvis I gerne vil nyde strandene. Vietnam er et skønt land og værd at besøge. Med sine dramatiske landskaber, fascinerende historie, populære lokale køkken og pulserende energi, vil Vietnam vække alle jeres sanser. Landet er på en gang vanvittigt og fredfyldte, spændende og afslappende. Læs mere om Vietnam i vores rejseguide, hvor du kan få inspiration til sightseeing, oplevelser og hoteller.

Thailand er et populært rejsemål året rundt, selv i regnperioderne. I januar vil den nordlige del af Thailand være tør, men kølig, hvilket gør det til et helt perfekt tidspunkt at opleve landet (det er sjovere at tage på eventyr, når temperaturerne holder sig til 20-24 grader).  I sydvest kan der stadig være lidt regn, men på den sydøstlige kyst kan du solbade uden skyggen af regn og til temperaturer  på 26-29 grader. Bliv inspireret til en bryllupsrejse i januar til Thailand i vores rejseguide.

Caribien

Der er ingen orkan- eller regnsæson i Caribien i januar, og Caribien er et helt fantastisk sted, som er værd at besøge – næsten – hele året rundt. Læs mere om vores anbefalinger til skønne bryllupsrejser i Caribien.

De nordligste øer i Caribien – Bermuda og Bahamas – er varme uden at være for varme i januar, og temperaturerne ligger på omkring 20 grader. Bahamas er dog meget populær i januar, hvilket betyder at hoteller og fly er meget højere i denne periode end resten af året.  Hvis Bahamas er både for køligt og for dyrt for jer, så ligger temperaturerne på Jamaica på ca. 26 ° C.  Jamaica byder på skønne, skønne sandstrande, frodige regnskove og masser af fest og farver i ægte rastafari-stil. Der er en helt speciel stemning på Jamaica, som ikke kan beskrives, og her er rigeligt med oplevelser, hvis I drømmer om en action-fyldt ferie.

Sydamerika

Lad denne skønne ferie gå til Mexico i januar. Mexico er et stort land, og vejret afhænger derfor af hvilket område, I besøger. Cancun har tropisk klima, og vejret er derfor stort set det samme året rundt – i januar er I dog sikre på at undgå regnen. Det er bedst at besøge Mexico om vinteren, hvor sandsynligheden for regn er lille. Om sommeren er der nemlig desværre stor risiko for voldsom tordenvejr og orkaner, hvilket ikke er det bedste udgangspunkt for en romantisk bryllupsrejse. Mexico rummer et væld af kulturelle aktiviteter, en spændende historie og masser af muligheder for at dase dagen lang på smukke strande – I vil nyde det! Læs vores rejseguide til Mexico.

Bedste feriesteder i februar

Europa

Portugisiske Madeira er varm i februar med temperaturer på omkring 20°c. Madeira er lidt dyrere end resten af Portugal, men til gengæld regner her heller ikke nær så meget. På Madeira kan I nyde de tropiske frugter og de fantastiske blomster, som øen er kendt for. Madeira kan blive til hvilken som helst ferie, I drømmer om. Vil I ligge på stranden, vandre i naturen, shoppe i mondæne forretninger eller smage på de lokale delikatesser? Madeira kan være ren badeferie og aktiv ferie. Der er det hele her.

Asien

Asien i februar er fantastisk, forudsat at I vælger en destination ved havet eller nyder godt af det tropiske klima i Sydøstasien. Mens store dele af Østasien er koldt og snedækket på dette tidspunkt, så er der masser af solskin og tørt vejr i det meste af Sydøstasien. Det kinesiske nytår falder sommetider i februar, og selvom I ikke skal til Kina, så kan det stadig påvirke jeres ferie, da kineserne nyder den lange vejr ved at holde ferie. De populære destinationer kan derfor være meget overrendte på dette tidspunkt.

På Filippinerne er I udenfor orkansæson, og det kinesiske nytår vil ikke have nogen indflydelse. Ønsker I en billig bryllupsrejse med eventyr, uberørte strande, smilende lokalbefolkning og uforglemmelig natur, så finder I ikke noget andet sted på jorden som Filippinerne.

Caribien

Februar er en af de bedste måneder af året at besøge Caribien. Det er højsæson med varme temperaturer, blide brise og lille chance for regn. Jamaica er stadig et af de bedste steder at rejse hen på dette tidspunkt, hvis I drømmer om en bryllupsrejse til Caribien. I vil ikke fortryde det. Jamaicas kilometerlange hvide sandstrande, skønne vejr og venlige befolkning skaber de mest fantastiske rammer for jeres ferie. Og kan I lide reggae, så luk øjnene og nyd reggaen, der kan høres som blid baggrundsstøj lige meget hvor på øen, hvor I befinder jer.

Sydamerika

Februar er højsæson i Den Dominikanske Republik, så I betaler lidt mere for jeres hotel og flypris end hvad I ellers ville og her er flere mennesker end ellers, men der er en grund til at det er højsæson: vejret er bare vidunderligt dejligt. På sådan en ferie kan I danse til hæsblæsende merengue, lade jer forklæde med landets mange spabehandlinger, udforske seværdigheder fra koloniseringsperioden, nyde den lækre caribiske gastronomi og begive jer ud på uforglemmelige eventyr i de imponerende nationalparker, bjergkæder og floder.

 

Bedste feriesteder i marts

Europa

Skal I på bryllupsrejse i marts, så er Cypern måske noget for jer. Cypern er varm hele året rundt og ligger i marts på omkring 20 grader. Det er et fantastisk vejr til at udforske øen i på en behagelig måde, der ikke er mulig, når solen er stærkest om sommeren. Hvad med at besøge den gamle hovedstad Nicosia, trekke i bjergene og nyd den fantastiske mad på de små lokaler taverner, som I har for jer selv i marts?

Asien

Marts er den varmeste måned på Maldiverne, og turister strømmer til hvad der kaldes for “lavsæsonens højsæson”. De gennemsnitlige  temperaturer ligger på omkring 29 grader og kommer sjældent under 27 grader. Havtemperaturerne holder sig på 29 grader – det kan ikke blive meget bedre!

Caribien

Marts er højsæson i Belize, men alting er stadig temmelig billigt på trods af dette. Vejret er perfekt dag og nat med næsten ingen risiko for regn. San Pedro på Ambra Caye er den dyreste del af øen, så har I et budget at passe på, så tag til Caye Caulker, der har samme atmosfære, men i et billigere prisleje. Belize er afgjort en af de billigste caribiske destinationer, så snyd ikke jer selv for en ferie, I aldrig nogensinde vil glemme. Det her er ferien, I aldrig vil hjem fra. Belize er et eventyrland med bjergtagende uberørte regnskove, sagnomspundne mayaruiner, hvide strande, et majestætisk koralrev, en afslappet atmosfære I ikke finder andre steder, og en befolkning, der er så utrolig mangfoldig og imødekommende.

Sydamerika

Hvis det er varme, I vil have, så kan I få det i Den Dominikanske Republik! Marts er den tørreste måned, så det er et perfekt tidspunkt at tage på bryllupsrejse til dette paradisland. Den Dominikanske Republik byder på gyldne sandstrande, varmt azurblåt hav, fantastiske hoteller, palmer, vandfald, hvaler, fortryllende solnedgange, og alt hvad I drømmer om på jeres bryllupsrejse.

Bedste feriesteder i april

Europa

Hvis I skal på bryllupsrejse i april, så er I nødt til at overveje Grækenland. Specielt Santorini. Santorini er kendt for sin overvældende skønhed, og øen byder på helt fantastiske luksushoteller, der er mere end velegnede til en bryllupsrejse. I april ligger temperaturerne fra 22 grader og opefter. Hvis I tager til Santorini på dette tidspunkt, som er uden for turistsæsonen, kan I nyde godt af alt hvad øen byder på til langt lavere priser end normalt.

Amsterdam er måske ikke et varmt sted i april, men det er absolut en oplagt destination for en bryllupsrejse. Amsterdam er kendt for sine tulipaner, og netop i april står de i fuld flor. Der er intet skønnere tidspunkt at besøge Amsterdam på, som i april. Besøg Keukenhof Gardens, som kun er åbent 2 måneder om året. Her vil de 7 millioner tulipaner i blomst få jer til at glemme alt om eksotiske bryllupsrejser og varme strande. Der er ikke meget, der kan måle sig med dette syn. Amsterdam er en køn by og dens gotiske bygninger giver en eventyrstemning i kombination med kanalerne.

Asien

Mange ved det ikke, og japanerne gør ikke et stort nummer ud af det selv, for de er ikke strandmennesker, men Japan har faktisk nogle af de mest vidunderlige paradisøerne, verden har set, med kridhvide sandstrande, azurblåt varmt hav, svajende palmer og alt hvad du forestiller dig af en tropeø. I april begynder sæsonen på disse paradisøer, som Kumejima er én af. Vi har lavet en guide til Japan og Kumejima, som du kan lade dig inspirere af.

Sydamerika

Costa Ricas højsæson løber fra slutningen af november til slutningen af april. Højsæsonen er også den tørre sæson. Hvis du vil nyde dagene på en tropisk strand og ikke ønsker regn, når du udforsker regnskovene, så er det nu, du skal afsted. Costa Rica er lidt dyrere i april end i marts og februar dog.

Caribien

Spring-break gør det umuligt at tage til Bahamas i april, men Cuba i april er et godt tidspunk at besøge øen. Cuba er intet mindre end et enestående land. Her finder I en unik kombination af spansk kolonistil, tropisk klima, kommunistisk republik, høj cigarføring, fantastisk rom og et kærligt aftryk af amerikansk livsstil fra før verden gik af lave.

Bryllupsrejse i maj

Europa

Italien er et skønt sted at rejse hen i maj. Solen skinner, her er varmt og her er nærmest ingen turister – hvilket også gør det hele lidt billigere. Hvis I ønsker en bryllupsrejse, der er lidt gang i, så tag til Rimini, som er en af de mest livlige strandområder. I kan også lade Italiens vidunderlige natur være udgangspunktet for jeres bryllupsrejse ved at tage til Toscana og nyde de fantastiske strande, gamle vingårde og frodige bakker.

Asien

Orkan- og regnsæsonen begynder at nærme sig i Sydøstasien, og det er ikke til at sige om den begynder tidligt allerede i maj. Japan i maj, derimod,  er et af de bedste tidspunkter. Alt er grønt og frodigt, vejret er lunt og turisterne er ikke begyndt at flokke hertil endnu. Og husk, at Japan både er moderne Tokyo, magiske Kyoto og tropeparadiset Kumejima.

Caribien

Lad ferien gå til Cuba i maj. Det er ikke bare en smuk paradisø med hvide strande, krystalklart vand, unik atmosfære og en kultur, I ikke oplever mange steder – der er også bagende hedt i maj. Orkansæsonen begynder i juni, så det er nu I skal nyde Cubas vidunderlige strande.

Sydamerika

Bryllupsrejse i juni

Azorerne er nogle fængslende og fascinerende øer i Atlanterhavet. Det er her, at alle de eventyrlystne folk, der vil krydse Atlanten, gør holdt for at proviantere, hvilket gør, at der er en helt særlig stemning på øerne. Tag på bryllupsrejse til Azorerne, hvis uspoleret natur er jer. I finder ikke et mere uberørt ø-rige som Azorerne. Tager I på bryllupsrejse i juni har I en rigtig god chance for at opleve jordens største pattedyr – den fantastiske blåhval! Oplev delfiner og hvaler i deres naturlige miljø. På Azorerne finder I den vildeste natur, I ikke troede kun lå få timer fra København. Særligt øen Pico er berømt for sin skønhed. Tag på bryllupsrejse hertil, hvis I har brug for at komme væk fra alting. I juni er der ca. 22 grader – og den enestående mulighed for at opleve blåhvaler.

Juni er et rigtig skidt tidspunkt at tage på bryllupsrejse til Caribien. Det er nu, at der er orkaner. Men…Tobago ligger heldigvis uden for orkanbæltet og kan byde på 30 grader og solskin. Tag en tur over til Trinidad eller kast jer ud i dykning, snorkling eller nyd solen på de smukke strande.

Bryllupsrejse i juli

Europa

Mens de mere eksotiske steder har orkan- og regnsæson lige nu, så byder de hjemlige destinationer på gode temperaturer. Så skal I på bryllupsrejse i juli, så er Wales og Costa del Sol måske noget for jer.

Juli er det bedste tidspunkt at besøge Wales på. Kun 5 timer fra London ligger dette fascinerende og afslappede land. Berømt for sine underskønne bjerge og grønne landskaber. I kan ikke undgå enkelte regnbyger, men det er en del af charmen. Temperaturerne ligger på mellem 22 og 29 grader. Wales tiltrækker vandrere, mountainbikers og aktive brudepar. 4 millioner turister valfarter hvert år til bjerget Mount Snowdon og den omkringliggende nationalpark på grund af den helt utrolige skønhed, som landet og området byder på. Wales byder også på sandstrande, idylliske landsbyer og små havne- og fiskebyer.

Vil I hellere have solcremen og bikinien frem på bryllupsrejsen, så skal I tage til Costa del Sol i juli. Her er stegende hedt. Costa del Sol ligger på sydkysten i Spanien, hvor I kan bo i de populære strandbyer Malaga, Marbella eller den glamourøse by Puerto Banus. I løber ikke tør for ting at tage jer til i Malaga. Her er alt fra gallerier, museer, kirker, borge, katedralen, natklubber, sandstrande og lækre tapas-restauranter.

Bryllupsrejse i august

Lad bryllupsrejsen gå til Madeira i august. Madeira er en lille ø kun 22 km bred og 57 km. lang tæt ved Nordafrikas kyst. Øen er dog portugisisk. Madeira elskes for sit varme, stabile klima og nogle af de smukkeste blomstrende træer og buske. Her får I romantik, varme og skønhed. Selvom Madeira kan byde på subtropisk klima så slipper I for edderkopper og slanger, som ellers følger med sådan et klima. Så her kan I virkelig slappe af uden at bekymre jer om småting. Det er let at flyve til Madeira, her er rigeligt med solskin og snorklemuligheder og gode hoteller.  Et fantastisk sted for en bryllupsrejse i august!

Vil I på safari på jeres bryllupsrejse i august? Så pak kufferterne og tag til Botswana på safari. Safari er oplagt for en bryllupsrejse. Det er vinter i Botswana i august, så det kan blive køligt om natten, men om dagen ligger temperaturerne på behagelige 26 grader. Da det er udenfor regnsæsonen i Botswana i august, er dette det bedste tidspunkt at opleve dyrene på. Når det er tørt samler alle dyrene sig omkring vandhullerne, og er lette at fange med kameraerne. Det bliver ikke meget bedre, hvis safari er noget I drømmer om.

Bryllupsrejse i september

Smukke Malta er et af de bedste steder at tage på bryllupsrejse i september! Her finder I behagelige 26 grader, gode strande, spektakulær arkitektur og en unik kultur. Tag bådture ud til de små øer Gozo og Comino, kast jer ud i snorkling eller dykning i Maltas klare varme vand eller nyd det livlige natteliv.

I september er Maldiverne uden for turistsæsonen, og det er her at I kan finde nogle gode priser hos rejsebureauerne. Der vil være nogle tordenbyger i ny og næ, men de passerer hurtigt og vil absolut ikke lægge en dæmper på jeres ferie til det mest utrolige paradis på jorden. Her finder I de smukkeste strande på jorden og de bedste hoteller. Maldiverne er det ypperste, når det gælder bryllupsrejser.

Bryllupsrejse i oktober

Hvis I er på udkig efter et land med varmt vejr i oktober, så er Tunesien et meget populært feriemål i Mellemøsten med sit glitrende azurblå vand. Om sommeren er det oftest for varmt at besøge landet, men i oktober er her en tilpas temperatur på 25 grader. Kilometervis af strande, eksotiske bazarer, caféer med vandpiber, ørkenlandskaber, gode hoteller og en skyfri himmel gør Tunesien til et skønt sted for en bryllupsrejse i oktober.

Cambodia er i oktober varm og solrig, og det er det perfekte tidspunkt at tage på bryllupsrejse hertil. Regnsæsonen er netop afsluttet, så temperaturerne er til at holde ud på omkring 31 grader. Hvis I er på udkig efter en bryllupsrejse i oktober, der byder på strande, svømning, afslapning, sightseeing, lækker mad og kultur, så er det Cambodia, I søger. Cambodia er ikke helt så turistet som Thailand, så I får fred og ro til at nyde templernes skønhed, byernes liv og den frodige jungle. I kan ikke tage til Cambodia uden at besøge tempelbyen Siam Reap og de smukke strande.

Bryllupsrejse i November

Ægypten er kendt for sin skyfrie himmel og bagende sol, og skal I på bryllupsrejse i November og gerne vil have varmet kroppen, så bør I overveje det gamle land.  Hvis det er snorkling, dykning og badning ved det Røde Hav, som tiltrækker jer, så kan I forvente omkring 26 grader. Hvis det er kultur og pyramiderne, som kalder, må I forvente omkring 24 grader. Det kan blive meget koldt om natten, men her vil være rigeligt med sol og blå himmel om dagen til at I kan nyde alt hvad Ægypten har at byde på.

November er også en rigtig god måned at tage på bryllupsrejse til Barbados. Turistsæsonen er endnu ikke startet (i december), men temperaturerne er de samme, så I får de smukke strande for jer selv. Havet er smukt og indbydende, og I vil ikke kunne lade være med at snorkle i timevis. Sukkerrørsmarker og de farverige tropiske blomster giver en helt særlig duft til luften på Barbados.

Bryllupsrejse i december

Ligger bryllupsrejsen i december, så skal I overveje Marokko. I december er det et perfekt sted at tage hen. Flyveturen er kort, men I lander i en helt anden verden. I en verden af 1001 nætter. Her er fortryllende romantisk. Besøg de mange bazarer, nyd solen på stranden, eller besøg den legendariske by Casa Blanca, der vil fortrylle jer med sin franske kolonistil. I kan også tage på ture ud i ørkenen.

Eller hvad med en bryllupsrejse til Jamaica? I december er her perfekt med sol og 27 grader. Da Jamaica er populær i december kan hotellerne være lidt dyre, men der vil stadig være gode tilbud at finde. Lad bryllupsrejsen i december gå til Jamaica, hvis I er på udkig efter skønne strande, varmt vand og bare ren og skær afslapning og intet andet.

 

Costa Rica – In general, the best time of year to visit weatherwise is in December and January, when everything is still green from the rains, but the sky is clear.

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/tips-til-bryllupsrejsen/bedste-tidspunkt-for-bryllupsrejse/