↑ Return to Tips til bryllupsrejsen

Print this Page

Ideer til billig bryllupsrejse

En romantisk bryllupsrejse behøver ikke være dyr. Der er mange måder, hvorpå I kan få jer en billig bryllupsrejse, så selvom budgettet er stramt, behøver I ikke bekymre jer.

I får her Bryllupfeber.dk’s bedste tips til en billig bryllupsrejse, så I kan spare pengene og bruge dem på brylluppet.

Læs også vores forslag til billige bryllupsrejser og få inspiration.

Book ferien selv

Det er langt billigere for jer at booke jeres bryllupsrejse gennem fly- og hotelsøgemaskinerne end gennem et rejsebureau.

Hotelværelser finder I på Hotels.com og Lowcostholidays.dk – hotelsøgemaskinerne samarbejder med hotellerne og får værelserne til langt lavere pris end hvad I kan få det til, hvis I kontakter hotellerne direkte. På de nævnte to sider får I et hurtigt overblik over hoteller på destinationen, andres anmeldelser og hvad der er inkl. i prisen.

Det samme gælder for flybilletter. Brug en søgemaskine, der leder efter de billigste flybilletter til jer hos alle flyselskaberne på én gang. Hurtigt, let og billigt. Vi anbefaler Skyscanner.dk

Tag på bryllupsrejse i Europa

Flybilletter til de europæiske hovedstæder er meget billige – og I kan booke jeres rejse selv, hvilket sparer jer for mellemledet, som er fordyrende.

En bryllupsrejse i Europa kan være absolut lige så romantisk som en bryllupsrejse til Maldiverne. Forestil jer at spise croissant på en fortorvscafé i Paris, mens franske visesange lyder fra caféens radio, eller at sejle ned af Venedigs kanaler om aftenen i de romantiske faklers skær på vej til en gammel italiensk restaurant.

De europæiske hovedstæder gemmer på mange romantiske og eventyrlige oplevelser, som kan gøre jeres bryllupsrejse uforglemmelig.

Tag på bryllupsrejse udenfor sæson

Mange bryllupper ligger i skoleferien, som er den dyreste periode at rejse på. Hvis I gerne vil holde bryllup i sommerperioden, kan I overveje om I skal nøjes med at tage på weekendtur i forbindelse med brylluppet og så ellers holde jeres bryllupsrejse på et senere tidspunkt.

Hvis I blot udskyder jeres bryllupsrejse til slutningen af august, vil I kunne spare mange penge.

Tag til vinterdestinationerne om sommeren

Det er dog ikke kun skolernes sommerferie, I skal være opmærksomme på. Nogle destinationer, såsom Thailand, er billigst om sommeren, hvor det er regntid og vejret er lidt køligere end om vinteren. De fleste danskere rejser til Thailand om vinteren, og derfor er rejserne billigst om sommeren. Det samme gælder for eksempelvis Dubai, Mexico, Maldiverne og Caribien.

Gør det noget at det regner lidt på jeres bryllupsrejse, hvis temperaturerne ellers er høje? I så fald, kan I rejse lige før eller efter højsæsonen på de tropiske destinationer. Her er er der mange penge at spare.

Så undersøg, hvilke rejsemål, der er populære om vinteren, hvis I vil på bryllupsrejse i sommerferien.

Book bryllupsrejsen i god tid

Jo tættere I kommer på afrejsetidspunktet, jo dyrere er rejsen. Vent derfor ikke med at planlægge bryllupsrejsen, men book den så snart I har besluttet jer for en bryllupsdato. I kan spare mange tusinde kroner på den måde.

Så hvornår er det bedst at booke bryllupsrejsen? Priserne på fly prissættes typisk ud fra udbud og efterspørgsel og et auktionsprincip. Er du en af de første er størstedelen af sæderne naturligvis ledige, og dermed er udbuddet stort. Jo tættere på afgang,  jo flere sæder er bookede, og desto dyrere bliver en billet.

Book flybilletten i andet land

En anden måde at få en billig bryllupsrejse på er, at vælge et skandinavisk rejsebureau (som Star Tours, Apollo m.m.) og booke bryllupsrejsen via den svenske hjemmeside. Hvis altså kursen er til jeres fordel.

I kan tjekke kursen på den svenske krone her: www.xe.com

Vælg lufthavn med omhu

Billige bryllupsrejser kan også fås ved at I flyver fra Hamburg fremfor Billund eller København. Det er langt billigere at flyve fra Hamburg, og samtidig er også parkeringen markant billigere end i København, så det er intet problem at køre til Hamburg og parkere bilen. Det kan derfor godt betale sig at undersøge om I kan flyve fra Hamburg på jeres bryllupsrejse.

Find billige flybilletter på Lowcostholidays.dk og Skyscanner.dk, hvor I både kan se hvilke dage, der er billigere, og se hvad priserne er for forskellige afgangslufthavne.

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/tips-til-bryllupsrejsen/ideer-til-billig-bryllupsrejse/