Print this Page

Top 5 romantiske hoteller i Barcelona

Barcelona er en af ​​Europas bedste byer at rejse hen på en romantisk miniferie. Dens størrelse gør det muligt at se det meste i løbet af få dage, og her er spækket med romantiske restauranter og oplevelser. En spadseretur gennem de smalle gader byder på et væld af autentiske spanske oplevelser, og I vil aldrig blive trætte af den bohemiske by. Mere vigtigt end dette, så er her mange romantiske hoteller i Barcelona.

Vi har her samlet Bryllupsfeber.dk’s top 5 romantiske hoteller i Barcelona – her er I sikret bløde senge, romantisk indretning, luksuriøse faciliteter og masser af ro og plads til at nyde hinanden. Hoteller kan bookes på Hotels.com

De angivne priser er for en enkelt nat. Der er tit kampagnepriser på hotellerne, og derudover opnår I også rabat, når I booker flere nætter. Når I bruger en hotelsøgemaskine som Hotels.com, er I sikre på at få den fulde mulige rabat.

Brug Hoppa.com til transfer til og fra hotellet – let og billigt.

God tur!

Hotel Neri

ROMANTISK HOTEL I BARCELONA 1

For en unik oplevelse i Barcelona skal I tjekke ind på Hotel Neri. Hotellet ligger i Barcelonas gotiske kvarter og formår at kombinere den historiske atmosfære med en sofistikeret stil. 22 eksklusive værelser, en vidunderlig tagterrasse og en gourmetrestaurant er blot nogle af de særlige kvaliteter ved hotellet.

Det, der virkelig adskiller Hotel Neri, fra andre romantiske hoteller i Barcelona er vægten på musik. Musik er en vigtig del af atmosfæren, og hotellet har endda udgivet sin egen cd i samarbejde med en lokal dj. Den afslappende chill-out musik spilles i alle fællesarealerne og bidrager til den i forvejen afslappede, sofistikerede stemning.

I det hele taget er der lagt vægt på at stimulere jeres sanser og give jer et sensuelt ophold. Fra den afslappende musik, til smag og duft i restauranten, til de varme farver og de bløde tekstiler. Luksus og glamour kombineret med atmosfære

Tilbring en nat på Hotel Neri for 2.100 kr. Læs meget mere om hotellet. 

Hotel Primero Primera

romantisk weekend i Barcelona

Hotel Primero Primera er et lille familieejet hotel med 30 lækre værelser, der tilbyder jer afslapning, komfort og ro, som var I på besøg hos noget familie. Her er lagt stor vægt på service og en afstressende atmosfære, og det er en lille oase midt i en by fyldt med liv. Værelserne er store og indrettet omhyggeligt med øje for detaljerne.

Hotellet ligger i et af de bedste områder. Tres Torres, i Barcelona, kun 10 minutter fra centrum. Det gamle mondæne kvarter er perfekt til jer, der gerne vil være tæt på Barcelonas restauranter, barer og shoppingmuligheder, men som ikke ønsker at bo midt i det.

Selvom Barcelonas solrige dage formentlig ikke levner mange muligheder for at slappe af foran en knitrende pejs, så kan I håbe, at der en enkelt aften er overskyet, så I kan sidde i de bløde lænestole i opholdsstuen og dele dagens højdepunkter over en drink i ildens skær. Eller hvad med at slappe af i den lille have og swimmingpoolen?

Hotellet har en mindre bar, hvor I selv henter jeres drikkevarer og gratis snack, og i biblioteket forsyner I jer med romaner. I hotellets familiære ånd føles det som at være på besøg hos den litterære onkel, som håber at I vil sætte jer i en af de mange lænestole og diskutere værker og forfattere. Hotellet tilbyder også massage, så hvorfor ikke forkæle jer selv efter en lang dag med sightseeing i Barcelona, når I har trukket jer tilbage til jeres stille og rolige kvarter?

En overnatning på Hotel Primero Primera koster 1.200 kr. Læs mere om hotellet og book det på Hotels.com

Vasanta Hotel Boutique

ROMANTISK HOTEL I BARCELONA

I hjertet af Barcelona ligger dette lille og romantiske hotel. Vasanta Hotel Boutique har 17 luksuriøse værelser, der er individuelt og personligt indrettet med særlig vægt på blomstrende motiver. Alt er hyggeligt og småt, hvilket giver en helt speciel og intim atmosfære, og der er gjort meget for at I skal føle jer hjemme. Hjemmesko og badekåbe er nogle af de små detaljer, der gør, at I hurtigt slapper af og føler jer hjemme på hotellet. For at sikre jer en god nats søvn er der mørklægningsgardiner på værelserne.

I bor tæt på metrostationen Antiqua Estacion del Norte, hvis I vil vidt omkring, og ellers ligger der en række seværdigheder inden for behagelig gå-afstand. I kan også hurtigt gå til Plaça de Catalunya, Triumfbuen og Paseo de Gracia, men også Casa Batlló, Santa Caterina’s Market og La Boqueria kan I nyde på en aftentur.

Der serveres ikke morgenmad på hotellet – heldigvis er her rigeligt med små cafeer omkring hotellet, hvor I kan nyde jeres morgen.

En overnatning koster 500 kr. Se flere billeder af hotellet. 

Hotel 1898

Romantisk hotel i Barcelona

Hotel 1898 tilbyder jer et ophold tilbage i tiden. Det tidligere hovedkvarter for Philippines Tobacco har en rig og historisk atmosfære kombineret med en eksklusiv kolonistil. Fortid og nutid smelter sammen her, hvor stumfilm i hotellets klassiske biograf og afternoon tea er en naturlig del af opholdet. Naturligvis er her også et bibliotek.

En af Spaniens store kokke Carles Boronat tryller i hotellets gourmentrestaurant, hvor I kan nyde tapas med helt friske råvarer hentet fra det nærliggende marked. Prøv de mange lokale retter fra det spanske køkken og nyd at I kan blive siddende til sent ud på aftenen i den stemningsfulde restaurant.

På tagterrassen kan I fra swimmingpoolen og loungeområdet beundre den spektakulære panoramaudsigt over byen. Vil I hellere svømme indenfor, så er der også swimmingpool i hotellets spa-afdeling, hvor I også kan nyde en række forskellige luksuriøse behandlinger.

Hotellets indrettet med respekt for bygningens koloniale arv, så læder, træ og maritime udsmykninger er et gennemgående tema. Værelserne er lydisolerede, så her holdes I ikke vågne af naboens snorken.

En overnatning koster 1.500 kr. Book den på Hotels.com

Hotel Casa Fuster

romantisk weekend i Barcelona

Det 5-stjernede Hotel Casa Fuster er her hvor Spaniens kunstnere og intellektuelle mødes og hænger ud, og her hvor kærestepar kommer for at slappe af og nyde en romantisk weekend i luksuriøse omgivelser.

Hotel Casa Fuster har 105 værelser, der er indrettet med vægt på en behagelig og afstressende atmosfære. Store panoramavinduer fylder værelserne med sollys, og der er kælet for detaljerne for at sikre jer et dejligt ophold. Møblerne er holdt i mørkegrønne og blå farver, der understreger den romantiske stil med tunge træmøbler og velour.

Hotellets historiske og elegante cafe byder på bløde sofaer og marmorsøjler og buer og er meget populær hos byen trendy lokale, der kommer for at indtage deres kaffe i de charmerende og luksuriøse omgivelser. Som en ekstra lille finesse i tråd med hotellets livlige og storslåede ånd omdannes cafeen hver torsdag aften til en jazzklub.

Hotellets tagterrasse byder på en flot udsigt over byen og giver et enestående kig til nogle af de helt store seværdigheder. Om aftenen kan I nyde det spanske køkken i hotellets egen gourmetrestaurant.

En overnatning koster 1.400 kr. Læs meget mere om hotellet. 

 

 

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/top-5-romantiske-hoteller-barcelona/