Print this Page

Top 5 romantiske hoteller i Paris

Skal I til Paris på en romantisk weekendtur? Måske vil I forkæle hinanden før brylluppet, eller også har I kun tid til en weekendtur efter brylluppet og ikke en lang bryllupsrejse. I så fald, så har vi her 5 bud på de mest romantiske hoteller i Paris! Og selvom I hverken er forlovede eller skal giftes, så er de stadig lige romantiske.  For Paris er kærlighedens by. God tur.

Lad jer inspirere til en romantisk weekend med vores top 5 romantiske hoteller i Paris.

De angivne priser er for en enkelt nat. Hotellerne har oftest kampagnetilbud, og derudover opnår I rabat, jo flere nætter, I booker. Når I benytter jer af en hotelsøgemaskine (Hotels.com eller Lowcostholidays.com m..m), er I sikre på at opnå den højeste rabat.

Hvis I flyver til Paris, så brug Hoppa.com til transfer til og fra hotellet – let og billigt.

Læs også vores rejseguide til Frankrig (her har vi også fundet romantiske hoteller i et noget billigere prisleje)

God ferie!

L’Hotel

romantisk ferie i paris

Er I til overdådige værelser i romantisk, luksuriøs pariserstil kombineret med moderne bekvemmeligheder, så tilbring weekenden på L’Hotel i midten af Paris. Det maleriske hotel virker  intimt og indbydende og eren opsummering af al det romantiske, som Paris kan byde på. Hotellet ligger i det  kunstneriske kvarter St. Germain de Pres kvarter, og kan I løsrive jer fra de tunge dyner og de smukke værelser, så kan I tilbringe timer på de nærliggende caféer og nyde hinanden og det trendy Pariserliv.

Er I trætte om aftenen efter at have vandret Paris tynd, så hop i hotellets sauna og jacuzzi, som I kan booke gratis i en time hver dag.

Personalet går langt for at give jer en romantisk oplevelse, og hotellets restaurant siges at hamle op med selv de bedste restauranter i Paris.

En overnatning koster 2.000 kr. Læs mere om hotellet. 

Pavillon de la Reine

romantisk hotel i paris

Det 4-stjernede hotel Pavillon de la Reine ligger i et af de mest berømte og historiske kvarterer i Paris og byder på en elegant atmosfære, som tiltrækker de rige og kendte. Det berømte hotel er lidt af en kuriosum. Det er ikke blevet moderniseret i mange år, og der er ingen tvivl om at I vil finde meget mere luksus mange andre steder i Paris, og samtidig er det dyrt at overnatte her. Alligevel checker rockstjerner og skuespillere fast ind på dette hotel, der også får lovprisende anmeldelser fra tidligere gæster, der oftest vender tilbage igen og igen, og det omtales i rejsemagasiner. Det er ikke et typisk hotel, men et ægte parisisk sagnomspundet hotel, hvor service er i højsædet.

De 54 værelser har en skøn indretning, som understreger den parisiske atmosfære. I kan slappe af i den smukke og frodige gårdhave eller forkæle jer selv i det 250 kvm. store spaområde. Det store palæ er den perfekte oase tæt på de mest trendy barer og restauranter i Paris. I bor tæt på alting og i gåafstand til de største seværdigheder, som Notre Dame og Louvre.

En overnatning koster 2,700 kr. Book en overnatning på Hotels.com

Château de Montvillargenne
romantisk weekend i paris

Okay, så dette hotel ligger ikke ligefrem i Paris. Faktisk ligger det 35 km. fra hovedstaden, men vi er nødt til at nævne det alligevel! Château de Montvillargenne ligger midt i Chantilly-skoven og er et charmerende og bjergtagende slot fra det sidste århundrede. Slottet har naturligvis en mondæn park på 6 hektar med blomstrende roser og skyggefulde hjørner, hvor I kan nyde roen og stilheden.

Det fantastiske hotel, som blev bygget af den berømte rigmandsfamilie Rothschild, er det helt rigtige sted, hvis I virkelig vil forkæle jer selv i omgivelser, der får jer til at føle jer adelige og som noget helt særligt. Det 4-stjernede hotel har 120 værelser, som alle er indrettet luksuriøst og hyggeligt, så I har lyst til bare at blive på værelset. Her er naturligvis wellness-område.

En overnatning koster 1.300 kroner. Læs mere om hotellet. 

Hotel Britannique

romantisk hotel i paris

Hotel Britannique er til det romantiske par, der også gerne vil have råd til at  nyde Paris og ikke vil bruge alle pengene på hotellet. Det er et elegant og traditionelt familieejet hotel, hvor der er sans for detaljerne. Værelserne er indrettet med vægt på romantik og komfort. I kan tilbringe eftermiddagene i en blød lædersofa i hotellets bar. Hotellet har ligger her siden 1861 og kombinerer engelsk høflighed med gammeldags fransk elegance. Her blander det gammelromantiske sig med det moderne, så I vil ikke savne Wi-Fi eller fladskærmstv.

Hotel Britannique ligger tæt på alt i Paris. I bor i hjertet af centrum og kan slentre langs Seinen mod den gamle bydel Marais, nyde de imponerende bygninger fra det 17. århundrede, smutte ind forbi Picasso-museet eller Louvre. Naturligvis er I også tæt på alle de små hyggelige franske caféer, bagerier og skønne modebutikker. Placeringen gør, at I har tid til både at nyde jeres hotel og Paris, fordi I ikke skal bruge tiden på transport.

En overnatning koster 1.700 kroner. Læs mere om hotellet. 

Hidden Hotel by Elegancia

romantisk hotel i paris

I modsætning til de andre romantiske hoteller i Paris, så er Hidden Hotel by Elegancia indrettet moderne. Her er ikke store tunge senge, draperede gardiner og duftende blomster på bordene. Der er ikke meget parisisk romantik og charme over hotellet. Ikke desto er vi nødt til at have det med i vores top 5.

Hidden Hotel By Elegancia er gennemtænkt hele vejen igennem. Det er en oplevelse at bo her, og hotellet er flere gange kåret som Paris’ bedste hemmelighed. Hotellet ligger lidt gemt væk fra det travle parisiske gadeliv og rummer 35 værelser, der er indrettet så utrolig stemningsfuldt og intimt. Fra det øjeblik I træder ind, vil I være i en helt anden verden.

Indretningen er holdt i naturmaterialer med skifer, kridt, sten og alt er miljøvenligt. Her er ikke brugt maling, møblerne er håndlavede, og sengetøjet er økologisk. De mest populære værelser er dem, der hedder Emotions. I kan slappe af på terrassen, i biblioteket eller endda bestille massage på jeres værelse.

The Hidden Hotel ligger i det centrale Paris, 450 m. fra Triumfbuen og Champs -Élysées. Metroen Charles de Gaulle – Étoile ligger 400 m. fra hotellet, så I kommer let omkring i Paris.

En overnatning koster 900 kr. og kan bookes via Hotels.com, hvor I også kan læse mere.

Tag billigt til Paris

I kan køre til Paris fra Danmark. Det tager 11 timer fra Aarhus og 12 timer fra København. Vil I hellere til Paris hurtigt for at nyde jeres romantiske hotel, så find billige flybilletter via Skyscanner.dk. I kan komme afsted for 800 kr. for jer begge to i alt.

I kan tage toget fra lufthavnen og ind til Paris, eller I kan booke lufthavnstransfer via Hoppa.com (vælg den bydel, I skal bo i, hvis jeres hotel ikke dukker op).

Permanent link to this article: http://bryllupsfeber.dk/top-5-romantiske-hoteller-paris/